6. undervisningsdag 6 v. Felicia: 11. september 2019

Tema:

Hvem er de sårbare elever?

Didaktisk fokus: Praksisinddragelse

Dagens tema fokuserer på, hvad det kan være at være sårbar elev. Vi skal beskæftige os med, hvordan man kan anskue den tid, vi er en del af, og hvilken betydning den har for individet og gruppen.

________________________________________________________________

Litteratur ift. etnicitet: Køn og etnicitet i uddannelsessystemet side 9-20 og 59-63.

________________________________________________________________

Felicia: Sårbarhed er kontekstuel

3 . Undervisningsdag (Hanne)

Tema: Differentiering set ud fra et deltager- og digitaliseringsperspektiv

Didaktisk fokusering: Differentiering

________________________________________________________________________

Definition af 'Differentiering':

'Et princip for undervisning, hvor man tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger, potentialer, behov og interesser for i et samarbejde at udnytte denne forskellighed til at realisere såvel fælles som individuelle mål'. 

Ens læringsmål, men forskellige veje og grader af opfyldelse

Begrebet udspringer af, at FN vedtog et mål om inkludering (Salamanca Erklæringen , 1994)

Politisk diskurs  / Økonomisk diskurs

___________________________________________________________________________

Noter fra undervisningen:

OBS!
Som underviser kan man sætte ét realistisk mål op for sig selv og benytte sig af Video-Log (VLOG).

Eks. kan man observere hver dag ud fra målet og optage det i en VLOG.

_________________________________________________________________________________

Klafki 's syn på undervisningsdifferentiering (uv.diff.) handler om, at sikre dannelse til alle, hvilket er foreneligt med mit syn på undervisning og jeg anskuer primært uv.diff. med udgangspunkt i et undervisningsfællesskab --> Indre differentiering (hensyn til den enkelte med udgangspunkt i fællesskabet)

Vi skal uddanne til at eleverne kan indgå i et demokratisk samfund og særligt inden for mit eget felt, Fødevareuddannelser, så er det af stor betydning. Teamsamarbejde er fundamentet for professionen og de færreste har gavn af et individualistisk fokus.

Jeg oplever, at begrebet 'differentiering' på mange måde blevet en floskel blandt undervisere. Vores elevgrupper er oftest heterogene og vi er derfor mange der er enige om, at det didaktiske fokus nødvendigvis bør være differentiering, men er det overhovedet det vi gør i praksis?

Dagens tekster  præsenterer didaktiske overvejelser/metoder, som jeg i stor udstrækning allerede anvender, men jeg må konstatere, at jeg ikke er i nærheden af at planlægge/tilrettelægge struktureret differentiering på den måde der lægges op til. Det er ganske enkelt ikke muligt ift. de begrænsede tidsressourcer der er til rådighed ift. forberedelse, at være så bevidst om egen didaktiske praksis.

På hvert nyt hold starter jeg ud med intentioner om at benytte nogen af de didaktiske metoder/greb jeg har fået indsigt i gennem PD, på struktureret vis. Men det er et spørgsmål om meget kot tid, så bliver jeg overhalet af div. udfordringer, som jeg vurderer er vigtigere og så fortsætter jeg på 'rutinen'.

Vi er konstant op i mod med basale strukturelle problemer , som spænder ben og udgør en barrierre ift. at finde tid til didaktisk planlægning.

Blot for at nævne nogle få; kommunikationsplatforme der ikke fungerer, skematekniske udfordringer (herunder manglende lærerressourcer), mangelfulde teorilokaler/værksteder = køkkener m.m.


Jeg er stor tilhænger af 'Projektpædagogik' og har erfaret, at projektarbejde:

--> motiverer eleverne idet det kan gøres meningsfuldt og praksisnært
--> lægger op til kreativitet og innovation 
--> ét projekt kan rumme mange kompetencemål 
--> eleverne kan gøres til aktive medspillere i differentiering af undervisningen

Projektarbejde har den fordel, at selvom det kan være tidskrævende at rammesætte et projekt af høj didaktisk kvalitet, så kan det anvendes igen og igen. Et projekt kan revideres på baggrund af evaluering og observation og og tilpasses konteksten. 

Men projektarbejdet kan ende med utilsigtet differntiering, som kun resulterer i læringsudbytte for en lille andel af eleverne. 

Jeg oplever, at de fleste elever motiveres af projektarbejde, men som underviser er det vigtigt at være sin rolle bevidst.

Jeg har gennem mange års undervisning observeret og erfaret, at de voksne samt de resourcestærke elever tager ansvar for læring (AFEL), påtager sig ofte en koordinerende / lederrolle, kan bringe egne erfaringer i spil og er meget engagerede. Det kan resultere i, at de bliver dominerende og påtager sig de fleste opgaver. D.v.s deres forudsætninger bringes i spil på en positiv måde.

De helt unge samt de ressorcesvage (eks. tosprogede og elever med lavt selvværd) finder det derimod vanskeligt , at de selv skal tage ansvar for egen læring. Det giver sig eks. til udtryk ved, at de vælger opgaver de allerede kan og føler sig trygge i, eller de ender med at deltage så lidt så muligt.

Som underviser er det derfor en udfordring at rammesætte et projekt, som tager højde for elevernes forskellige forudsætninger, gøre læringsmålene synlige og samtidig have fokus på samarbejde som en disciplin, som skal læres.

Og hvordan faciliterer/differentierer man som underviser et projektforløb, så den enkelte elevs forudsætninger tilgodeses?


3. CASE 

Differentiering i et digitalt perspektiv

Min undervisningspraksis er desværre ikke specielt digitalt tilrettelagt, selvom jeg ser mange muligheder. 

Jeg har forsøgt med quizzer på KAHOOT, både produceret af mig og eleverne selv. Det har fungeret godt, men jeg har svært ved at finde tid til at planlægge det struktureret.

Vi har også arbejdet med digital portfolio med billede dokumentation, men der var store udfordringer ift. at uploade på elevplan, hvilket gjorde det umuligt at kræve, at eleverne faktisk gjorde det.

Jeg henviser til diverse websites med både tekst, billeder og videoer, som forberedelse til den praktiske undervisning, men jeg har ingen fornemmelse af , i  hvilken udstrækning eleverne rent faktisk benytter sig af det?

Endvidere bruger vi Ibøger fra Paxisonline, da det ikke er et krav, at eleverne skal indkøbe bøger.

Jeg har deltaget i et kort kursus om Praxis og ser her masser af muligheder for at udvikle digitale undervisningsforløb, men efterfølgende har jeg ikke haft tiden til at arbejde med det.

Så jeg har faktisk rigtig svært ved at beskrive en case, der tager afsæt i differentiering i et digitalt perspektiv, men masser af ideér til digital undervisning jeg kunne tænke mig at udvikle!

Intro - 060819 

'Deltagere i de erhvervsrettede uddannelser - i et aldersperspektiv'

(Med udgangpunkt i Illeris & Wahlgren = deres holdning)

Dialog:

Hvad kendetegner læring i Barndommen ?

- Læring gennem leg (selvstyrende <-->regulerede børnegrupper)

- Ukompliceret - ikke hæmmet af hvad andre tænker

- Disciplin - faste rammer - Konsekvenser/straf

- Frihed til at lære

- Skole <--> fritid

- Bekymringsløst

- Udeliv - lege ud

- Erfaringsbaseret læring (kropslig)

- Uformel læring af ældre rollemodeller

- Nysgerrighed

- Fordomsfri læring

- Tidens udvikling - samfundets udvikling / kulturelle forskelligeheder

Illeris:

Principielt ucensureret / Reelt påvirket af sekundære erfaringsmuligheder i det moderne samfund

Han inddeler livsaldre i barndom/pubertet --> ungdom--> voksenliv, men stiller spørgsmåltegn ved om det er hensigtsmæssigt i det senmoderne samfund?


Hvad kendetegner læring i Ungdommen ?

- Fritidsjob

- Uddannlese - dannelse

- Identitetsdannelse (påvirket af bekymringer / SoMe)

- Påvirkelige --> meget hæmmet af af hvad andre tænker

- Eksperimenterende

- Opdragelse - effekten af forskllige opdragelses metoder (curling / selvcentrerede, men omsorgsfulde)

- Køn, seksualitet, drifter

- Samfundets struktur --> mange mulige valg

- Zapper - manglende vedholdenhed

Illeris: 

Konkurrencestaten har tvunget en struktur ned over de unge.

Identitetsudvikling i et hyperkomplekst samfund. Sammenhæng, hvorfor og hvordan?


Hvad kendetegner læring i Voksendommen ?

- Bevidste og fokuserede valg

- Sorteringsmekanisme

- Livserfaring / større erfaringspulje

- Selvstændig - hviler i sig selv


Illeris / Wahlgren: 

Glider ind i velkendte roller i uddannelsessammenhænge.

Har forskellige læringsstile (Wahlgren)

Voksendom part 2 - Illeris:

- Livsvendingen
- Personlig lyst og motivation
- Potentielt langsommere
- Varer frem til døden eller til mental svækkelse

Alderdommen
-Svækkelse af kognitive funktioner

HUSK det er essentielt at betragte alder med kritisk reflektion - mennesker kan ikke sættes i 'Kasser' efter alder!

18. Undervisningsgang (undervisning)

Facilitering - at gøre noget nemmere (se Caspers blog)

- Det handler om, at sætte rammen
- Stille de rette spørgsmål for at åbne op for elevernes input


Handling - giver forvandling

13. studiedag - 23.05.19 

I dag skal  I læse:

• Tanggaard, Lene & Juelsbo, Tue (2015) Lær! Effektiv talentudvikling og innovation. Kapitel 3 (basislitteratur).
• Bandura, Albert: Self-efficacy, i: Kognition & Pædagogik. Tidskriftet om gode læringsmiljøer: Foretagsomheds- pædagogik, nr. 83 marts 2012, 22. årgang (basislitteratur).

Kilder til self-efficacy

1. Mestringsoplevelser

2. Sociale rollemodellers stedfortrædende oplevelser

3. Social overtalelse

4. Dæmpe stressaktioner og lægge hindringer i vejen for tendens til at glide ind i negative sindsstemninger

Efficacy- aktiverede processer

- Kognitive

- Motivationelle

- Affektive

- Selektive

Kollektiv efficacy

- troen på, at man ved fælles hjælp kan løse problemer

_____________________________________________________________________________________

Jo mere jeg læser om 'self-efficay' desto mere klart bliver det , at det er et helt centralt begreb ift. at forstå, hvorfor så mange elever ofte giver hurtigt op!

Mange af eleverne har ikke haft særlig gode mestringsoplevelser ifb med tidligere skolegang, hvilket forklarer hvorfor de ikke har en særlig høj grad af self-efficacy. 

Jeg bliver  bekræftet i, at det giver mening med korte projektforløb, hvor eleverne har mulighed for at opleve løbende små successer, da dette kan udvikle deres tro på egen efficacy.

Det skal kombineres med 'social overtalelse' og et trygt socialt miljø, for at opnå en positiv sindsstemning, som vil være befordrende ift. at kune forstærke self-efficay.

Dog er det vigtigt at have for øje, at det ikke må være for nemt, at opnå succes! De skal opleve, at overvinde forhindringer undervejs for at nå til succes. 

- Kan man have en høj grad af 'self-efficay', men alligevel et lavt selvværd?

17. studiedag (undervisning) 7/6

7 1/2 minuts oplæg
15 mins. dialog

- Eksamen handler om, hvordan vi som undervisere evner at reflektere over didaktikken.

- Casen udgør :

- indledning, hvor det beskrives hvorfor man har valgt at 
konkret og tydelig beskrivelse af hele det entrepreriønelle forløb

- Hvilke udfordringer er opstået?

- Uddrag fra Fokusgruppe interviewet kan bekræfte /understøtte min tese/antagelse om, at forløbet bidrager til elevernes entrepriørinelle kompetencer.

- Kan casen udformes som power point præsentation?

- Det skal tydeliggøres hvor de 4 dimensioner er indtænkt

- Der zoomes ind på et eksperiment, beskriv også de refleksioner undervisningen har medført og hvilke ændringer jeg tænker ind i fremtidige forløb

- Der skal ikke være fokus på teorien i casebeskrivelsen, men der kan afslutningsvist nævnes hvilke modeller / teorier der er taget udgangspunkt i og hvorfor.

HUSK: Self - efficacy

- Til den mundtlige eksamen uddybes de didaktiske overvejelser ift. at imødese de udfordringer vi tøder på i forløbet.

- Perspektiver på fremtidige forløb:

Helhedsorienteret -->  samarbejde med grundfagslærerne (eks. opskrift/artikel i dansk om projektet)

Forhold dig til organisationens entrepriørinelle kultur og i hvor stor grad rammerne  understøtter dit forløb

- Kobling mellem teori og praksis skal tydeliggøres

- Hvorfor gør vi som vi gør? Skal understøttes af teori

- Praksis er blevet bekræftet gennem den teori der er gennemgået på forløbet.

- Se på praksis med teoretiske briller

- Vi skal demonstrere, at vi handler på baggrund af viden

16. studiedag - 04.06.19

Læs kapitlet 'Kan man organisere en kreativ og innovativ arbejdsplads?' af Lene Tanggaard (skannet materiale).

Noter

(Brown & Duguid)

- Naturligt opståede praksisfælleskaber er dem der initierer innovaton. I den daglige praksis er det nødvendigt at navigere ift. rammer og ressourcer, at få ting til at ske, selvom der indimellem ses bort fra formelle beskrivelser af arbejdsprocedurer.

- En innovation organisation kan ikke styres ud fra abstrakte målsætninger og visioner

- Belønning, såsom lønforhøjelse bidrager til at styre innovation. Hvis innovation er drevet af et praksisfællesskab må belønningen også være kollektiv.

(Davila, Epstein & Shelton)

- En ledelse må sikre at alle i organisationen arbejder i en fælles retning for at gøre innovation mulig.

Følgende aspekter fremmer innovation:

- Partnerskaber med eksterne selskaber og interessegrupper
- Ledelsens evne til at støtte ideer udenfor strategien
- Ressourcer

Aspekter der kan virke som en barriere:

- Opmærksomhed kun på at undgå fejl
- Ingen systemer til at støtte implementering
- Konkurrence fra andre

Vigtigt at gå fra fejlfinder til en ressourcetænkning.

(L. Tanggaard)

- Fordybelse er afgørende for kreativitet

(Csikszentmihalyi)

- Kreativitet kan fremmes ved at give medarbejdere frihed til at bestemme egen arbejdsrytme

KONKLUSION:

- Innovation bør baseres på praksisfællesskaber
- Fokus skal være på at udvikle praksis
- Innovation og kreativitet skal ledes , men ikke overstyres
- Innovationsstrategier må variere ift omverdenskrav
- Kreativitet og innovation forudsætter tillid, ro og frihed


Forhold jer til, hvordan man kan understøtte en entreprenøriel kultur på det nye Unord. I må gerne være konkrete i jeres overvejelser, da I kan bruge overvejelserne i jeres eksamensopgave. 

På EUD området arbejder vi allerede i praksisfælleskaber defineret af vores faglighed, hvilket er et godt udgangspunkt for at være innovativ.

1. Tiilidsbaseret ledelse --> Det kunne være interessant at afprøve en model, hvor en afdeling fungerer som en selvstyrende enhed med ansvar for egen økonomi.

Det vil give mulighed for at udnytte ressourcerne på en anden måde, uden det skal godkendes af den øverste ledelse og vil betyde, at vi kan føre nogle flere ideer ud i livet.

2. Der skal være mere fokus på videndeling både på afdelingsniveau og på tværs af uddannelser. Der er ingen grund til at 'opfinde den dybe tallerken' . Det kan frigive ressourcer til flere innovative tiltag, hvis der eks. etableres fælles materiale platforme, der er kvalitetssikrede og kan anvendes som basis undervisnngsmateriale.

3. Der skal skabes rum til, at vi kan mødes på tværs (onsdage er skemalagt med fællesforberedelse, vi kan selv tage initiativet).

4.  Endvidere kan der med fordel indføres flextid, så vi som medarbejdere får større frihed ift. at råde over vores tid.

5. Det er nødvendigt med god ledelse og en helt klar retning for hvor vi skal hen.

6. Der skal gives kollektiv belønning, når vi opnår gode resultater, i form af  eks. en middag for afdelingen eller noget tilsvarende.

7. Der kunne skabes kreative rum for eleverne på

15. studiedag,  03.06.19 - Eksperimentbeskrivelse

Læs i Taksonomi i entreprenørskabsuddannelse (online basislitteratur) - kapitel 4 Feedback, evaluering og udprøvning.


Beskrivelse af mit entrepriørinelle projekt:

Min undervisningspraksis på mit GF2 Ernæringsassistent har gennem de senste par år udviklet sig fra at være akademisk til at være overvejende praksisbaseret og praksisrelateret.

Jeg har flyttet næsten alt undervisning til køkkenet, hvilket har vist sig at øge elevernes motivation og engagement. 

Endvidere har jeg implementeret flere kortere projektforløb, hvor omdrejningspunktet er, at det skal være meningsfuldt og praksisorienteret.

I det følgende vil jeg beskrive et 4 dages projektforløb, hvor omdrejningspunktet var  'Udvikling af vegetarret til Klintegården'.

De første 2 uger af GF2 er eleverne på ca. 3 virksomhedsbesøg, hvor de ser forskellige typer produktionskøkkener, der kan blive deres fremtidige elev- og arbejdsplads.

Klintegården var en af de virksomheder vi besøgte og eleverne kender derfor til beboerne og køkkenet.

Projektet er placeret i sidste fjerdedel af GF2 og målet er, at eleverne skal tage udgangspunkt i den tilegnede viden om grundtilberedningsmetoder, sensorik, sæson, varekendskab, bæredygtighed, de officielle kostråd m.v. 

I mindre grupper skal de udtænke / planlægge/ producere en vegetarret som sikrer en høj ernæringsmæssig og sensorisk kvalitet. Køkkenlederen har opstillet nogle kriterier for retten og på 4. dagen kommer han på skolen og smager på elevernes retter og giver feed back.

Forløbet er planlagt som følger:

1. dag 
- Teoretisk udvikling inkl. 1. udkast til opskrifter (slutproduktet er en komplet opskrift med billede, forslag til alternativer, tips mv samt næringsberegning)

-  Kalkulation af retten (kostpris)

- Varebestilling 

2. dag (køkken)

- Produktion af ret --> Vurdering og justering af opskrift
- 2. produktion af ret --> Ny vurdering og justering af opskrift
- Næringsberegning --> vurdering --> evt. justering af opskrift


3. dag (køkken)

-  Produktion af ret  --> Vurdering og justering af opskrift
- 2. produktion af ret --> Vurdering og endelig justering af opskrift
- Endelig næringsberegning, kostpris og opskrift udarbejdes

4. dag (køkken)

- Produktion af ret 

- Præsentation af opskrift og servering af vegetarret for køkkenlederen 

- Gruppen spiser sammen med køkkenlederen, som giver feed back på produktet.

Eksperiment

'Hvordan kan en brainstorming proces struktureres ift. en rammesat udviklingsopgave, når der kun er begrænset tid til rådighed ?´

Den 1. dag omfatter en idé genereringsproces forud for den egentlige opskriftsudvikling. Med dette eksperiment ville jeg afprøve, om jeg kunne strukturere/styre processen med det formål, at kvalitetssikre processen. De havde kun ca. 3 timer til at blive enige om en vegetarret, som levede op til de opstillede kriterier, da der herefter fulgte en del arbejde med portionering, opskrift og varebestilling.

Tidsplan

Kl. 8 – 8.30 : Idé opvarmningsøvelse  2 min. individuel brainstorm på ’Hvilke retter kan du lave af nye kartofler? Hver idé skrives på en Post it og sætttes på tavle. Jeg grupperede ideerne og vi havde en kort dialog om kvantiteten af idéer på så kort tid. Kl. 8.30 – 9.00: Definition af begrebet ’Vegetar’ (dialog baseret) Kl. 9 – 9.30: Præsentation af Udviklingsopgaven (herunder kriterier for retten samt tilgængelige råvarer) Kl. 9.45 – 11.15: Idégenerering 10  min individuel brainstorm på del elementer med udgangspunkt i råvarekurven.  Jeg grupperede igen ideerne og eleverne fik lejlighed til at gennemse dem. Herefter var planen at inddele i 3 grupper ud fra sammenfald af interesser. Det viste sig imidlertid at være en for tidskrævende opgave. I stedet lagde jeg op til, at de fandt sammen i par (velvidende, at der var 1 elev der ville stå alene, da holdet er på 11). Efter en kort drøftelse skulle de blive enige om det første udkast til en vegetarret,  som blev præsenteret for alle. På baggrund af sammenfald i interesser sammensatte jeg så de endelige grupper. Det endte med en god løsning, hvor eleverne oplevede de havde medbestemmelse.  Kl. 12.15 - 13.15:  Grupperne arbejdede videre med deres fælles ideér i 2 trin; En 'samle proces ' Hvordan kan ideen konkretiseres? efterfulgt af en ' Lukke proces'  (Træf valg ud fra de undersøgte muligheder)!       Kl. 13.15 - 14.30        Herefter udarbejdede hver gruppe 1. udkast til en opskrift med den rette portionering ift. målgruppen.       Herefter et overslag på kostprisen for at vurdere hvorvidt den udmeldte kostpris blev overholdt og afslutningsvist en varebestilling til 4 portioner til første afprøvningsdag i køkkenet.  Kl. 14.30 – 15 Mundtlig evaluering af processen

14. Studiedag (undervisning)- 24.05.19

Fokus: Redesign af eksperimenter og eksperimentvejledning
HUSK: 

”Entreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder og gode ideer, og disse bliver omsat til værdi for andre. Den værdi der skabes kan være af økonomisk, social eller kulturel art.”


Hvad er definitionen af 'værdi' i konteksten ? Det er vigtigt at forholde sig til.

Eleverne skal være en del af vores værdiskabende processer.

Målet er hele tiden, at vores elever udvikle entreprenørielle kompetencer.
______________________________________________________________________________


Gode råd til videreudvikling af mit eksperiment

- Holdet vælger råvarekurven ift. et fælles tema

- brainstorm på kreative retter der ikke er set før

- Samme ret med henholdsvis konventionel / økologiske varer --> smagsforskel

- virksomhed og elever sætter rammen

- Produktet skal overraske virksomheden

- Bæredygtigt

- Må ikke kunne fotograferes ?

- Blindsmagning

- Brainstorm med eleverne før opgaven er besluttet og gentag med virksomheden

- Bagholdsangreb til sidst: retten skal laves på bål

- Ekstern smagsdommer

ØVELSE:

Engel - peg på alle de positive sider ved det ændrede eksperiment

Djævel - peg på alt det der kan gå galt 

Dommer - vurder selv hvad der kan bruges af ovenstående input til at ændre idegenereringsprocessen positivt. 

11. studiedag (undervisning) - 22.05.19, Analyse & facilitering

Facilitator = den der sætter rammen og hjælper/vejleder i en proces/undervisningssammenhæng

Anerkendelse = respekt for eleverne/se dem i øjenhøjde/

Ifb. med entrepreneurskabs undervisning skal rammen sættes med afsæt i de 4 dimensioner

Gruppearbejde med udgangspunkt i de læste tekster om facilitering (se resultat på PADLET)

R.K. Jensen - 'Procesfacilitering':

1. Invitere til læringsrum med plads til  'fejl' (Fejl Er Justerbar Læring)

2. 'Forstyrrelse', tilpasset målgruppen, er et vigtigt element i faciliteringsprocessen for at kunne tænke kreativt

3. Anvendelse af  dialogspørgsmål, som kan hjælpe til en fælles forståelse

4. Anerkendende og respektfuld tilgang til eleverne

5. Hav mod til at tænke ud af boksen og anvend nye metoder

Carl Rogers --> Humanistisk menneskesyn socialkonstruktivistisk (tagerudgangspunkt i den social konstruktion)

Kirketerp (Foretagsomhedspædagogik og skub-metoden)  --> Teknologisk menneskesyn  --> Socialbehavioristisk (Bandura; tager udgangpunkt i individet)

R.K. Jensen -->  Socialkonstruktivistisk

Dialog med sidemakker - Hvad vil du blive bedre til i din undervisning?

- Jeg vil gerne blive bedre til at anvende dialogspørgsmål i faciliteringsprocesser


EVALUERING:

15 min. refleksion over eksperiment; 

Hvad fungerer? 

• Idé opvarmningsøvelsen fungerede godt ift. at få eleverne sporet ind på brainstormingmetoden
• En strutrureret idegenereringsfase med forskellige 'pitch' var med til at holde fokus

Hvad fungerer ikke?

• At præsentere selve opgavebeskrivelsen forud for idégenereringsprocessen
• Opgavekriterierne var måske for 'stramme' og hæmmede elevernes kreativitet. Kriterierne blev i flere tilfælde 'glemt' i 'samle' og 'lukke' processen. 
• En fast råvarekurv er muligvis ikke hensigtsmæssig, sætter for mange begrænsninger ift. elevernes kreativitet 

Nedskriv hvad du vil holde fast i? Hvad vil du udvikle?

• Idé opvarmningsøvelsen
• Undlade at inkludere kriterier i selve opgavebeskrivelsen, men i stedet nå frem til kriterierne i fælleskab med eleverne via fælles brainstorming kombineret med korte dialogprocesser i mindre grupper.
• Ingen råvarekurv, men facilitere til, at eleverne vælger råvarer i sæson mv
• Fokus på fælles brainstorm fremfor individuel (husk italesættelse af 'Fejl Er Justerbar Læring')

10. Studiedag (undervisning) - 20.05.19m, Analyse & refleksion

Funktionsgrupper: Amjad, Casper og Marianne

22/5: Vi skal opsamle til 'Rød tråd' der skal præsenteres fredag d. 24/5 

24/5: Aktivitet 

Analyse = at bryde ned fra helhed til delelementer (kan der identificeres mønstre?)

Refleksion 

Schön : 'Refleksion i handling' = der sker en refleksion i et splitsekund i handlingen

Geert:

To forskellige tilgange til refleksion; Individuelt kontra socialkonstruktivistisk (mødet med andre og konteksten eller udgangspunkt heri. Det er verden omkring os og samspillet med den).

'Kolb' : Se hans læringscirkel : Konkret handling/erfaring -->  Observaton/reflektion/analyse --> Abstraktion/generalisering --> Nye handlinger på baggrund af det lærte --> Konkret handling/erfaring o.s.v

Geert: Husk at det ikke altid er en undervisers fortjeneste, at undervisningen lykkes. Det kan også ske 'på trods'!

SPØRGEHJULET (Tomm, K)

Et analyseredskab, hvor hjulet skal følges slavisk . Det kan anvendes til at blive skarpere på hvordan det også kunne være gjort.


ØVELSE:

En af gruppens medlemmer fortæller om sit eksperiment. Med udgangspunkt i 'spørgehjulet' stiller resten af holdet spørgsmål .

En interessant øvelse, hvor det generelt viste sig at være svært at følge hjulet og holde sig til rammen.

Jeg var én af dem der fortalte om mit eksperiment og det blev tydeligt for mig, hvor forskellige vores faglige rammer er. Jeg fik også en  række gode input, som gav anledning til reflektion.

9. Studiedag, 15.05.19

• Hvad vil det sige at være entreprenant indenfor det fag, du uddanner til?

Som kok/ernæringsassistent  er man efter min overbevisning entreprenant, når man  bl.a kan få 'alt ud af ingenting'.

Det er ingen sag at tilberede god mad hvis der ingen råvarebegrænsninger er . Udfordringen opstår, når eks. de økonomiske rammer sætter begrænsninger. 

Samtidig er udfordringen, at vi i vores fag skal indtænke bæredygtighed, sensorik, kreativitet og ikke mindst målgruppe præferencer.

Når man mestrer ovenstående elementer kan man med rette kalde sig entreprenant!

• Hvilke udfordringer forestiller du dig, at du vil møde i din entreprenørskabsundervisning ift. dine elever, dit fag, undervisningens indhold o.lign.?

(Dette vil være en opstart ift. den eksamensopgave du/I skal skrive som afslutning på modulet)

Umiddelbart vurder jeg tiden som den største udfordring ift. at gøre eleverne entreprenørielle. Efter reformen i 2015 er et grundforløb skåret fra 20-60 uger til 20 uger, hvor de 8 uger består af grundfag . 

Kompetencemålene er ikke ændret, så det bliver et kapløb med tiden at opfylde alle mål, samtidig med, at fastholde elevernes engagement og styrke deres tro på egne evner (self-efficay).

Jeg tilstræber at gøre undervisningen så entreprenøriel som muligt, med praksiorienterede, virklighedsnære/meningsfulde projekter, men oplever eleverne har svært ved at holde gejsten.

En stor del af dem har en masse personlige problemer de kæmper med og grundfagene kan være en stor udfordring for mange. Så det er som om der ikke er ret meget energi tilbage til 'det sjove', altså det uddannelsespecifikke fag.   Det er tydeligt at observere, at energikurven i den grad er for nedadgående efterhånden som GF2 skrider frem.

Jeg har forsøgt at etablere helhedsorienteret undervisning på tværs af grundfagene og det uddannelsesspecifikke fag, men der er ikke forberedelsestid nok og vi har stor udskiftning blandt grundfagslærerne.

Det kunne være interessant at evaluere om eleverne, på trods af udfordringerne, alligevel udvikler entreprenørielle kompetencer.

Måske skal jeg til det næste GF2 udarbejde et spørgeskema  om entreprenørinelle kompetencer , som skal besvares ved opstart og lige før de afslutter?

7. Studiedag , 03.05.19- Entreprenørskabskultur

Læs: kap. 6 i Lene Tanggaard/Tue Juelsbos "LÆR! Effektiv talentudvikling og innovation".

På baggrund af det læste - skal I gøre jer nogle overvejelser:

Hvordan udtrykker Esnord en entreprenørskabskultur? I diverse skrifter, pædagogisk grundlag, møder, måder at planlægge på, o.s.v.

Hvordan kan skolekulturen og rammerne understøtte jeres gennemførelse af entreprenørskabsundervisningen?


Noter fra kap. 6 'Fra Performancekultur til læringskultur':

Mads/Kvadrat :
(s. 105)
- ' Oplæring bør gå i ét med virksomhedskulturen´'
- 'Læring er, vil og bør være formet af virksomheden'
(s. 107)
- En læringskultur skabes gennem læring, nye erfaringer og respektfulde relationer'

Tanggaard/Juelsbo:
KULTUR
(s. 108)
- 'Ordet kultur kommer ud af latin 'cultura' --> dyrkning, pasning, plejning, forædling og bearbejdning.'
-'Kultur er en dynamisk størrelse, der igennem aktive handlinger konstant kan reificeres (tingsliggøres) og konstitueres - konkretiseres og skabes'.
(s.109)
- 'En organisations kultur kan være et af de største aktiver, organisationen besidder. Hvis den vel og mærke arbejder i den retning, organisationen har sat sig for at gå.

EVALUERING OG LÆREPROCESSER
(s. 111)
- 'Evaluering er den systematiske opsamling af resultater af en given indsats, der kan have så forskellige mål som kontrol, dokumentation, læring, organisationsudvikling og opsamling af viden'

- en leder skal kunne opstille et stillads der gør det muligt for medarbejdere at bruge evalueringen fremadrettet

(s. 112)
- Vi er afhængige af gode kolleger, adgang til udfordrende og meningsfulde opgaver og en støt stigende sværhedsgrad, hvis vi vil lære mere.

(s.113)
-For at kunne fremme lærerprocesser i vores organisationer, kan vi være nødt til at tage vores evalueringspraksis op til revision. Understøtter de det, vi gerne vil opnå? 
-Vi har brug for at gå over til mere formative evalueringer. 
-De formative evaleringer udvikler kompetencer samtidig med, at disse evalueres.
-Vi skal samtidig gøre det klart, hvorfor vi evaluerer. Vil vi kontrollere, teste, give feedback, motivere eller selektere?

(s.115)
- Evaluering og læreprocesser er derfor ikke to modsat rettede begreber, men tværtimod to på hinanden nødvendigt konstituerende praksisser

(s. 119) 
Eks. Accenture har erfaret:
- For at kunne tackle den virkelighed de stod i, handler det nu mere om at motivere, delegere lederskab, vise tillid til og stole på, at medarbejderne gør deres bedste for at lykkes. Læringsparathed er en central kompetence

DRIFT ELLER UDVIKLING?

(S. 119)
- Efter krisen i er DK's topledere blevet endog rigtig dygtige til at arbejde målrettet med produktivitet og effektiviseinger af eksiterende produktlinjer, men mange af dem giver udtryk for, at det er sket påbekostning af morgendagens vækstskabere.

- Risiko: Toptunet driftsapperat - gearet til gårsdagens udfordringer! = ESNORD


EFFEKTEN AF LÆRINGSKULTURER
(S.125)
- Hvis kulturen fordrer, at medarbejderne hurtigt kan omstille sig til skiftende problemstillinger, og at de samtidig har blik for detaljen og kvaliteten i deres løsninger, er det langt mere sandsynligt , at org. lykkes på den lange bane.

- Vellykkede strategier og plus på bundlinjen kræver, at org. medarbejdere løfter i flok og engagerer sig.

(s. 126)
-En stærk læringskultur kan være med til at sikre, at vigtig viden deles, kompetencer udvikles og at medarbejderde engagerer sig i både hinandens og org. ve og vel.

8. Studiedag (Undervisning) - 06.05.19 , DESIGNFASEN


Noter til RØD TRÅD 22/5 

1) Fokusering på at finde 'Den brændende platform' (individuelt/ grupper afhængig af om man skal til eksamen indv. eller i gruppe)

Hvilken vision/problematik brænder du mest for?

- HANDLING
- KREATIVITET
- OMVERDENSRELATIONER
- PERSONLIG INDSTILLING

Jeg ønsker at forandre min praksis på GF2 ERN fra at være akademisk til at være mere praksisorienteret med henblik på at øge elevernes læring.

Samtidig vil jeg gerne have fokus på at øge elevernes Self-efficacy (tiltro til egen handlekraft), da en stærk følelse af Self-efficacy vil ruste eleverne bedre til at mestre eget liv.

2) Kort pitch på 1 minut, hvor  vi præsenterede vores valg af vision/udfordring!

'Hvordan kan en brainstorming proces struktureres ift. en rammesat udviklingsopgave, når der kun er 2-3 timer til rådighed'


3) 45 min. Selvstændigt arbejde med skitsering af Entreprenørskabsforløbet, hvor den didaktiske relationsmodel skulle udgøre dispositionen. 

Mit forløb er allerede planlagt som en del af min undervisning og skal forløbe i perioden 7/5 - 29/5, så ved en tilfældighed er jeg  2 skridt foran!

ENTREPRENØRSKABS-FORLØBET = Udviklingsprojekt for Klintegården

EKSPERIMENTET = En struktureret brainstormingsproces på 1.dag (HUSK at observere hvad der sker i processen, evaluer , interview eller andet - video dokumentation?)

Læreforudsætninger - der er tale om et lille hold på kun 11 elever, alle piger. 2/3 er meget unge og kommer direkte fra GF1 og resten er + 25 år og kommer med en masse livs- og erhvervserfaring.

De unge har svært ved at holde fokus og mister generelt hurtigt overblikket. Til gengæld har de en naiv og åben tilgang og er ikke bundet af mange års erfaringer. Så de springer hovedkulds ud i projekter uden at tænke så meget. 

Samarbejde kan være problematisk, da der hurtigt opstår konflikter idet alt tages meget nært og personligt. Men de udviser stor hjælpsomhed.

Eftersom de kommer direkte fra GF1, så har de generelt optrænet deres læringsparathed, som dog ofte forstyrres af deres alder = teenagere!

Gruppen af + 25 år trækker i vidt omfang på egne erfaringer ift. Problemløsning.

Hvis de arbejder med noget der kan relateres til deres virkelighed og giver mening, så er deres engagement stort. De er sultne efter læring, men er ikke alle vant til at 'gå i skole'.

De kan være lidt skeptiske ift. At samarbejde med de helt unge og ikke så inkluderende.

Rammefaktorer- På GF2 underviser jeg i 'Det uddannelsesspecifikke fag', og vi har reelt kun ca. 10 uger til at nå kompetencemål, certifikatfag og GF prøve. Projekter er derfor nødt til at tage udgangspunkt i mange didaktisk/pædagogiske overvejelser og  være nøje planlagt. Så det fungerer bedst med kortere forløb. 

Mål - Jeg tilstræber at undervisningen er varieret og inspirerende. Ved samtidig at have fokus på at gøre undervisningsindholdet praksisorienteret og meningsfuld, så er håbet at motivere eleverne og øge deres læring.

Indhold - Projektforløbet omhandler planlægning og produktion af en vegetarret til en Virksomhed, som kunne være en kommende elevplads. Eleverne opdeles i grupper og i løbet af 3 undervisningdage skal de planlægge deres ret og afprøve den 3-4 gange i køkkenet. På 4. dagen skal de producere og servere retten for køkkenlederen på virksomheden. Præsentationen inkluderer opskrift, næringsberegning og prisberegning.
Virksomheden har vi besøgt i starten af GF2 , så eleverne har en idé om hvem deres målgruppe er og hvilke rammer der er tale om ift. produktion.

Læreprocessen - elevernes har på dette tidspunkt gennemført er 2/3 af GF2. Tanken er, at de i dette projekt skal tage afsæt i alt den viden/erfaring de har tilegnet sig om grundtilberedningsmetoder, sensorik, sæson, varekendskab, bæredygtighed, de officielle kostråd m.v. og udvikle et produkt, som skal ud 'at leve' i den virkelige verden.

Evaluering - formativ evaluering i form af en mundtlig evaluering for hver udviklingsdag. Dette  for at sikre, at eleverne er bevidste om, at reflektere over processen, så deres produkt bliver bedre hver gang.
Endvidere evalueres produkterne af køkkenlederen på præsentationsdagen, og afslutningsvist foretages en evaluering ift. hele projektet.

4) BRAINSTORM - alle udarbejdede en flipover med deres vision/udfordring inde i midten af plakaten. Efter tur brainstormede vi 5 min. på hver plakat med ideer til hvordan vi kunne forestille os at man kunne gribe visionen/udfordringen an.

En meget effektiv proces, som jeg tænker vil være anvendelig i mit daglige teamsamarbejde, når der skal udvikles nye forløb eller løses udfordringer.

5) Vi vurderede herefter individuelt/gruppevis, hvilke ideér vi kan bruge ift. vores eksperiment vha en vurderings og selektions matrix.

Jeg fik mange gode input, som gjorde, at jeg forholdsvist hurtigt kunne planlægge en brainstormingproces, der allerede skulle afprøves næste dag!