4. studiedag - 26.04.19 -"Kreativ problemløsning og praktisk idéudvikling"

Læsning: kap. 2-3-4-5 i Ole Striim "Kreativ problemløsning og praktisk idéudvikling".

Noter: 

Resumé af den kreative proces: 

1. Først finder vi ud af, hvad vi søger efter --> Fokusering
2. Dernæst får vi en masse ideer --> Idéskabelse
3. Af disse idéer udvælger vi de mest interessante --> Sammenfatning
4. Dem forbedrer vi så godt som muligt --> Idéudvikling
5. Til sidst vælger vi den idé, vi vil bruge --> Idévurdering

Opgave: 

Tegn en tegning og læg op på bloggen! 

I udgangspunktet vil jeg betegne mig selv som ganske kreativ... men jeg er helt fuldstændig blank, når jeg bliver bedt om at tegne en tegning! Jeg får overhovedet ingen associationer .

Havde jeg derimod fået stillet en kreativ opgave som lød på, at jeg skulle producere en ret af alt godt fra køleskabet, så ville det ikke være noget problem.

Jeg tænker jeg måske blokerer, da jeg på ingen måde har tegne talenter! Så det er vel en blanding af  'Kritik og skepsis' og 'Vane og gamle tankemønstre'. Jeg vender tilbage med et 'kreativt værk' inden længe!

Voila - forår i fuldt flor:-) Det var hvad der kom til mig, da jeg kiggede ud af vinduet og blev mødt af den smukkest grønne bøgehæk.

3. Studiedag - 25.04.19 - Eksperimentering i egen undervisning

Læsning: s. 5 - 19 i "Håndbog til eksperimenthjulet"

At læse om et værktøj til eksperimenterende undevisning, hvor der faktisk ikke er meget nyt, bekræfter mig i, at min undervisning ikke er helt så skidt!
Jeg finder det imidlertid inspirerende , igen at få teroretiseret min praksis og blive introduceret til et værktøj, som kan strukturere, kvalificere og målrette fremtidige eksperimentering - særligt i teamsammenhæng.

Opgave: 

Overvej  hvordan du har erfaring med at eksperimentere i din undervisning? Og hvordan du har det med at skulle eksperimentere på dette forløb?

I de 9 år jeg har undervist har jeg altid været meget bevidst om at gøre undervisningen varieret og inspirerende. Samtidig har jeg altid fundet det fagligt udfordrende og tilfredsstillende at udvikle nye undervisningsforløb. Da jeg har undervist på alt fra 10. klasse til Hovedforløb på ernæringsassistent - og gastronomuddannelsen, så har jeg udviklet undervisningsforløb, som har dækket meget bredt.

I 2017 gennemførte jeg modul 1, 2 og 3 på DEP og oplevede, at jeg i høj grad fik teoretiseret min praksis. D.v.s det blev klart for mig, at jeg havde gjort mig mange hensigtsmæssige didaktise og pædagogiske overvejelser, uden at bevidst om det.

Jeg blev også opmærksom på, at min undervisning nok har haft en tendens til at være alt for akademisk, hvilket har medført en meget ændret undervisningspraksis på mit GF2 Ernæringsassistent.

Det har været ét stort eksperiment, idet jeg har flyttet næsten alt undervisning til køkkenet, hvilket har vist sig at øge elevernes motivation og engagement. Jeg har også implementeret flere mindre projektforløb, hvor omdrejningspunktet er, at det skal være meningsfuldt og praksisorienteret.

Så alt i alt trives jeg rigtig godt med at eksperimentere og ser også frem til at udvikle  eksperimenterende undervisning på dette forløb.

2. Studiedag - 24.04.19

De 4 dimensioner, som entreprenørskabsundervisningen skal omhandle:

- HANDLING
- KREATIVITET
- OMVERDENSRELATIONER
- PERSONLIG INDSTILLING

OPGAVE 

Beskriv hvordan jeres elevers forudsætninger er i forhold til de 4 dimensioner. 

 "Taksonomi i Entreprenørskabsuddannelse":

- NQF1 på side 15 (som er folkeskole-afgangsniveau) 
- NQF3 på side 17 (som er EUD afgangsniveau), i

I kan forholde jer overordnet til jeres elevgruppe eller udvælge "repræsentative" elever med forskellige niveauer (så I beskriver "spændet" i hele gruppen).

Mine nuværende elevers forudsætninger i forhold til de 4 dimensioner
Elevtyper (kun piger)	NQF1	NQF3/4	NQF1
	Elever direkte fra GF1 (16-18 år)	EUV elever med anden uddannelse og/eller erhvervserfaring (+ 25 år)	EUV elever med anden etnisk baggrund – sprogligt udfordret (+ 25 år)
De 4 entreprenørielle dimensioner
Handling	De er meget unge og i den grad teenagere! De har derfor svært ved at holde fokus og mister generelt hurtigt overblikket. Til gengæld har de en naiv og åben tilgang og er ikke bundet af mange års erfaringer. Så de springer hovedkulds ud i projekter uden at tænke så meget. Samarbejde kan være problematisk, da der hurtigt opstår konflikter idet alt tages meget nært og personligt. Men de udviser stor hjælpsomhed	Denne gruppe trækker i vidt omfang på egne erfaringer ift. Problemløsning. Hvis de arbejder med noget der kan relateres til deres virkelighed og giver mening, så er deres engagement stort. De kan være lidt skeptiske ift. At samarbejde med de helt unge og ikke så inkluderende.	De er ofte meget handlingslammede i forhold til alle 4 dimensoner, da de bruger alle deres ressourcer på den sproglige forståelse. Deres kulturelle baggrund er en barriere ift. At tage initiativ og arbejde selvstændigt, da de ikke har erfaringen med disse arbejdsmetoder. Samarbejdet med andre er vanskeliggjort af, at de er meget tilbageholdende og usikre, så der er begrænset interaktion. De er usikre på egne evner, igen p.ga af sproglige udfordringer, og bidrager sjældent med kreative input og initiativ. Hvis de møder problemer med opgaveløsningen, så har de svært ved at italesætte problemerne og bede om hjælp. Deres kendskab til omverdenen er begrænset og igen famler de i blinde.
Kreativitet	De skal have en del hjælp/vejledning for at få gang i den kreative tænkning. Men får de først påbegyndt en kreativ proces, så kan de være svære at ’holde på jorden’! Problemløsning kan også være en udfordring, da de ofte har en forestilling om, at deres egne erfaringer ikke er så valide som teoretisk viden og derfor glemmer de at bruge dem.	Deres livs- og evt. erhvervserfaring bidrager ofte til en høj grad af kreativitet og lyst til at eksperimentere. De tager afsæt i egne erfaringer og inddrager dem positivt.
Omverdensrelation	Har ofte svært ved at forholde sig til ret meget andet end deres egen livsverden.	Kommer med en god forståelse for omverdenen, som de formår at overføre til konteksten.
Personlig indstilling	Kan på den ene side være meget usikre på egne evner og samtidig have en overdreven tro på, at de kan det hele på den halve tid. Det kan føre til, at de let giver op når de møder udfordringer. Men enkel facilitering kan få dem på rette spor igen.	Kan være præget af kognitive udfordringer/ dårlige erfaringer fra tidligere skoleforløb, som gør, at de ikke altid trækker på den viden de allerede har. De er vedholdende ift. At løse problemer og gode til at bede om vejledning.