mandag den 19. august 2019


3 . Undervisningsdag (Hanne)

Tema: Differentiering set ud fra et deltager- og digitaliseringsperspektiv


Didaktisk fokusering: Differentiering

________________________________________________________________________


Definition af 'Differentiering':

'Et princip for undervisning, hvor man tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger, potentialer, behov og interesser for i et samarbejde at udnytte denne forskellighed til at realisere såvel fælles som individuelle mål'. 


Ens læringsmål, men forskellige veje og grader af opfyldelse

Begrebet udspringer af, at FN vedtog et mål om inkludering (Salamanca Erklæringen , 1994)

Politisk diskurs  / Økonomisk diskurs

___________________________________________________________________________

Noter fra undervisningen:

OBS!
Som underviser kan man sætte ét realistisk mål op for sig selv og benytte sig af Video-Log (VLOG).

Eks. kan man observere hver dag ud fra målet og optage det i en VLOG.

_________________________________________________________________________________

Klafki 's syn på undervisningsdifferentiering (uv.diff.) handler om, at sikre dannelse til alle, hvilket er foreneligt med mit syn på undervisning og jeg anskuer primært uv.diff. med udgangspunkt i et undervisningsfællesskab --> Indre differentiering (hensyn til den enkelte med udgangspunkt i fællesskabet)

Vi skal uddanne til at eleverne kan indgå i et demokratisk samfund og særligt inden for mit eget felt, Fødevareuddannelser, så er det af stor betydning. Teamsamarbejde er fundamentet for professionen og de færreste har gavn af et individualistisk fokus.

Jeg oplever, at begrebet 'differentiering' på mange måde blevet en floskel blandt undervisere. Vores elevgrupper er oftest heterogene og vi er derfor mange der er enige om, at det didaktiske fokus nødvendigvis bør være differentiering, men er det overhovedet det vi gør i praksis?

Dagens tekster  præsenterer didaktiske overvejelser/metoder, som jeg i stor udstrækning allerede anvender, men jeg må konstatere, at jeg ikke er i nærheden af at planlægge/tilrettelægge struktureret differentiering på den måde der lægges op til. Det er ganske enkelt ikke muligt ift. de begrænsede tidsressourcer der er til rådighed ift. forberedelse, at være så bevidst om egen didaktiske praksis.

På hvert nyt hold starter jeg ud med intentioner om at benytte nogen af de didaktiske metoder/greb jeg har fået indsigt i gennem PD, på struktureret vis. Men det er et spørgsmål om meget kot tid, så bliver jeg overhalet af div. udfordringer, som jeg vurderer er vigtigere og så fortsætter jeg på 'rutinen'.

Vi er konstant op i mod med basale strukturelle problemer , som spænder ben og udgør en barrierre ift. at finde tid til didaktisk planlægning.

Blot for at nævne nogle få; kommunikationsplatforme der ikke fungerer, skematekniske udfordringer (herunder manglende lærerressourcer), mangelfulde teorilokaler/værksteder = køkkener m.m.


Jeg er stor tilhænger af 'Projektpædagogik' og har erfaret, at projektarbejde:

--> motiverer eleverne idet det kan gøres meningsfuldt og praksisnært
--> lægger op til kreativitet og innovation 
--> ét projekt kan rumme mange kompetencemål 
--> eleverne kan gøres til aktive medspillere i differentiering af undervisningen

Projektarbejde har den fordel, at selvom det kan være tidskrævende at rammesætte et projekt af høj didaktisk kvalitet, så kan det anvendes igen og igen. Et projekt kan revideres på baggrund af evaluering og observation og og tilpasses konteksten. 

Men projektarbejdet kan ende med utilsigtet differntiering, som kun resulterer i læringsudbytte for en lille andel af eleverne. 

Jeg oplever, at de fleste elever motiveres af projektarbejde, men som underviser er det vigtigt at være sin rolle bevidst.

Jeg har gennem mange års undervisning observeret og erfaret, at de voksne samt de resourcestærke elever tager ansvar for læring (AFEL), påtager sig ofte en koordinerende / lederrolle, kan bringe egne erfaringer i spil og er meget engagerede. Det kan resultere i, at de bliver dominerende og påtager sig de fleste opgaver. D.v.s deres forudsætninger bringes i spil på en positiv måde.

De helt unge samt de ressorcesvage (eks. tosprogede og elever med lavt selvværd) finder det derimod vanskeligt , at de selv skal tage ansvar for egen læring. Det giver sig eks. til udtryk ved, at de vælger opgaver de allerede kan og føler sig trygge i, eller de ender med at deltage så lidt så muligt.

Som underviser er det derfor en udfordring at rammesætte et projekt, som tager højde for elevernes forskellige forudsætninger, gøre læringsmålene synlige og samtidig have fokus på samarbejde som en disciplin, som skal læres.

Og hvordan faciliterer/differentierer man som underviser et projektforløb, så den enkelte elevs forudsætninger tilgodeses?


3. CASE 

Differentiering i et digitalt perspektiv

Min undervisningspraksis er desværre ikke specielt digitalt tilrettelagt, selvom jeg ser mange muligheder. 

Jeg har forsøgt med quizzer på KAHOOT, både produceret af mig og eleverne selv. Det har fungeret godt, men jeg har svært ved at finde tid til at planlægge det struktureret.

Vi har også arbejdet med digital portfolio med billede dokumentation, men der var store udfordringer ift. at uploade på elevplan, hvilket gjorde det umuligt at kræve, at eleverne faktisk gjorde det.

Jeg henviser til diverse websites med både tekst, billeder og videoer, som forberedelse til den praktiske undervisning, men jeg har ingen fornemmelse af , i  hvilken udstrækning eleverne rent faktisk benytter sig af det?

Endvidere bruger vi Ibøger fra Paxisonline, da det ikke er et krav, at eleverne skal indkøbe bøger.

Jeg har deltaget i et kort kursus om Praxis og ser her masser af muligheder for at udvikle digitale undervisningsforløb, men efterfølgende har jeg ikke haft tiden til at arbejde med det.

Så jeg har faktisk rigtig svært ved at beskrive en case, der tager afsæt i differentiering i et digitalt perspektiv, men masser af ideér til digital undervisning jeg kunne tænke mig at udvikle!



tirsdag den 6. august 2019

Intro - 060819 

'Deltagere i de erhvervsrettede uddannelser - i et aldersperspektiv'

(Med udgangpunkt i Illeris & Wahlgren = deres holdning)

Dialog:

Hvad kendetegner læring i Barndommen ?

- Læring gennem leg (selvstyrende <-->regulerede børnegrupper)

- Ukompliceret - ikke hæmmet af hvad andre tænker

- Disciplin - faste rammer - Konsekvenser/straf

- Frihed til at lære

- Skole <--> fritid

- Bekymringsløst

- Udeliv - lege ud

- Erfaringsbaseret læring (kropslig)

- Uformel læring af ældre rollemodeller

- Nysgerrighed

- Fordomsfri læring

- Tidens udvikling - samfundets udvikling / kulturelle forskelligeheder

Illeris:

Principielt ucensureret / Reelt påvirket af sekundære erfaringsmuligheder i det moderne samfund

Han inddeler livsaldre i barndom/pubertet --> ungdom--> voksenliv, men stiller spørgsmåltegn ved om det er hensigtsmæssigt i det senmoderne samfund?


Hvad kendetegner læring i Ungdommen ?

- Fritidsjob

- Uddannlese - dannelse

- Identitetsdannelse (påvirket af bekymringer / SoMe)

- Påvirkelige --> meget hæmmet af af hvad andre tænker

- Eksperimenterende

- Opdragelse - effekten af forskllige opdragelses metoder (curling / selvcentrerede, men omsorgsfulde)

- Køn, seksualitet, drifter

- Samfundets struktur --> mange mulige valg

- Zapper - manglende vedholdenhed

Illeris: 

Konkurrencestaten har tvunget en struktur ned over de unge.

Identitetsudvikling i et hyperkomplekst samfund. Sammenhæng, hvorfor og hvordan?


Hvad kendetegner læring i Voksendommen ?

- Bevidste og fokuserede valg

- Sorteringsmekanisme

- Livserfaring / større erfaringspulje

- Selvstændig - hviler i sig selv


Illeris / Wahlgren: 

Glider ind i velkendte roller i uddannelsessammenhænge.

Har forskellige læringsstile (Wahlgren)

Voksendom part 2 - Illeris:

- Livsvendingen
- Personlig lyst og motivation
- Potentielt langsommere
- Varer frem til døden eller til mental svækkelse

Alderdommen
-Svækkelse af kognitive funktioner

HUSK det er essentielt at betragte alder med kritisk reflektion - mennesker kan ikke sættes i 'Kasser' efter alder!