14. Studiedag (undervisning)- 24.05.19

Fokus: Redesign af eksperimenter og eksperimentvejledning
HUSK: 

”Entreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder og gode ideer, og disse bliver omsat til værdi for andre. Den værdi der skabes kan være af økonomisk, social eller kulturel art.”


Hvad er definitionen af 'værdi' i konteksten ? Det er vigtigt at forholde sig til.

Eleverne skal være en del af vores værdiskabende processer.

Målet er hele tiden, at vores elever udvikle entreprenørielle kompetencer.
______________________________________________________________________________


Gode råd til videreudvikling af mit eksperiment

- Holdet vælger råvarekurven ift. et fælles tema

- brainstorm på kreative retter der ikke er set før

- Samme ret med henholdsvis konventionel / økologiske varer --> smagsforskel

- virksomhed og elever sætter rammen

- Produktet skal overraske virksomheden

- Bæredygtigt

- Må ikke kunne fotograferes ?

- Blindsmagning

- Brainstorm med eleverne før opgaven er besluttet og gentag med virksomheden

- Bagholdsangreb til sidst: retten skal laves på bål

- Ekstern smagsdommer

ØVELSE:

Engel - peg på alle de positive sider ved det ændrede eksperiment

Djævel - peg på alt det der kan gå galt 

Dommer - vurder selv hvad der kan bruges af ovenstående input til at ændre idegenereringsprocessen positivt. 

11. studiedag (undervisning) - 22.05.19, Analyse & facilitering

Facilitator = den der sætter rammen og hjælper/vejleder i en proces/undervisningssammenhæng

Anerkendelse = respekt for eleverne/se dem i øjenhøjde/

Ifb. med entrepreneurskabs undervisning skal rammen sættes med afsæt i de 4 dimensioner

Gruppearbejde med udgangspunkt i de læste tekster om facilitering (se resultat på PADLET)

R.K. Jensen - 'Procesfacilitering':

1. Invitere til læringsrum med plads til  'fejl' (Fejl Er Justerbar Læring)

2. 'Forstyrrelse', tilpasset målgruppen, er et vigtigt element i faciliteringsprocessen for at kunne tænke kreativt

3. Anvendelse af  dialogspørgsmål, som kan hjælpe til en fælles forståelse

4. Anerkendende og respektfuld tilgang til eleverne

5. Hav mod til at tænke ud af boksen og anvend nye metoder

Carl Rogers --> Humanistisk menneskesyn socialkonstruktivistisk (tagerudgangspunkt i den social konstruktion)

Kirketerp (Foretagsomhedspædagogik og skub-metoden)  --> Teknologisk menneskesyn  --> Socialbehavioristisk (Bandura; tager udgangpunkt i individet)

R.K. Jensen -->  Socialkonstruktivistisk

Dialog med sidemakker - Hvad vil du blive bedre til i din undervisning?

- Jeg vil gerne blive bedre til at anvende dialogspørgsmål i faciliteringsprocesser


EVALUERING:

15 min. refleksion over eksperiment; 

Hvad fungerer? 

• Idé opvarmningsøvelsen fungerede godt ift. at få eleverne sporet ind på brainstormingmetoden
• En strutrureret idegenereringsfase med forskellige 'pitch' var med til at holde fokus

Hvad fungerer ikke?

• At præsentere selve opgavebeskrivelsen forud for idégenereringsprocessen
• Opgavekriterierne var måske for 'stramme' og hæmmede elevernes kreativitet. Kriterierne blev i flere tilfælde 'glemt' i 'samle' og 'lukke' processen. 
• En fast råvarekurv er muligvis ikke hensigtsmæssig, sætter for mange begrænsninger ift. elevernes kreativitet 

Nedskriv hvad du vil holde fast i? Hvad vil du udvikle?

• Idé opvarmningsøvelsen
• Undlade at inkludere kriterier i selve opgavebeskrivelsen, men i stedet nå frem til kriterierne i fælleskab med eleverne via fælles brainstorming kombineret med korte dialogprocesser i mindre grupper.
• Ingen råvarekurv, men facilitere til, at eleverne vælger råvarer i sæson mv
• Fokus på fælles brainstorm fremfor individuel (husk italesættelse af 'Fejl Er Justerbar Læring')

10. Studiedag (undervisning) - 20.05.19m, Analyse & refleksion

Funktionsgrupper: Amjad, Casper og Marianne

22/5: Vi skal opsamle til 'Rød tråd' der skal præsenteres fredag d. 24/5 

24/5: Aktivitet 

Analyse = at bryde ned fra helhed til delelementer (kan der identificeres mønstre?)

Refleksion 

Schön : 'Refleksion i handling' = der sker en refleksion i et splitsekund i handlingen

Geert:

To forskellige tilgange til refleksion; Individuelt kontra socialkonstruktivistisk (mødet med andre og konteksten eller udgangspunkt heri. Det er verden omkring os og samspillet med den).

'Kolb' : Se hans læringscirkel : Konkret handling/erfaring -->  Observaton/reflektion/analyse --> Abstraktion/generalisering --> Nye handlinger på baggrund af det lærte --> Konkret handling/erfaring o.s.v

Geert: Husk at det ikke altid er en undervisers fortjeneste, at undervisningen lykkes. Det kan også ske 'på trods'!

SPØRGEHJULET (Tomm, K)

Et analyseredskab, hvor hjulet skal følges slavisk . Det kan anvendes til at blive skarpere på hvordan det også kunne være gjort.


ØVELSE:

En af gruppens medlemmer fortæller om sit eksperiment. Med udgangspunkt i 'spørgehjulet' stiller resten af holdet spørgsmål .

En interessant øvelse, hvor det generelt viste sig at være svært at følge hjulet og holde sig til rammen.

Jeg var én af dem der fortalte om mit eksperiment og det blev tydeligt for mig, hvor forskellige vores faglige rammer er. Jeg fik også en  række gode input, som gav anledning til reflektion.

9. Studiedag, 15.05.19

• Hvad vil det sige at være entreprenant indenfor det fag, du uddanner til?

Som kok/ernæringsassistent  er man efter min overbevisning entreprenant, når man  bl.a kan få 'alt ud af ingenting'.

Det er ingen sag at tilberede god mad hvis der ingen råvarebegrænsninger er . Udfordringen opstår, når eks. de økonomiske rammer sætter begrænsninger. 

Samtidig er udfordringen, at vi i vores fag skal indtænke bæredygtighed, sensorik, kreativitet og ikke mindst målgruppe præferencer.

Når man mestrer ovenstående elementer kan man med rette kalde sig entreprenant!

• Hvilke udfordringer forestiller du dig, at du vil møde i din entreprenørskabsundervisning ift. dine elever, dit fag, undervisningens indhold o.lign.?

(Dette vil være en opstart ift. den eksamensopgave du/I skal skrive som afslutning på modulet)

Umiddelbart vurder jeg tiden som den største udfordring ift. at gøre eleverne entreprenørielle. Efter reformen i 2015 er et grundforløb skåret fra 20-60 uger til 20 uger, hvor de 8 uger består af grundfag . 

Kompetencemålene er ikke ændret, så det bliver et kapløb med tiden at opfylde alle mål, samtidig med, at fastholde elevernes engagement og styrke deres tro på egne evner (self-efficay).

Jeg tilstræber at gøre undervisningen så entreprenøriel som muligt, med praksiorienterede, virklighedsnære/meningsfulde projekter, men oplever eleverne har svært ved at holde gejsten.

En stor del af dem har en masse personlige problemer de kæmper med og grundfagene kan være en stor udfordring for mange. Så det er som om der ikke er ret meget energi tilbage til 'det sjove', altså det uddannelsespecifikke fag.   Det er tydeligt at observere, at energikurven i den grad er for nedadgående efterhånden som GF2 skrider frem.

Jeg har forsøgt at etablere helhedsorienteret undervisning på tværs af grundfagene og det uddannelsesspecifikke fag, men der er ikke forberedelsestid nok og vi har stor udskiftning blandt grundfagslærerne.

Det kunne være interessant at evaluere om eleverne, på trods af udfordringerne, alligevel udvikler entreprenørielle kompetencer.

Måske skal jeg til det næste GF2 udarbejde et spørgeskema  om entreprenørinelle kompetencer , som skal besvares ved opstart og lige før de afslutter?

7. Studiedag , 03.05.19- Entreprenørskabskultur

Læs: kap. 6 i Lene Tanggaard/Tue Juelsbos "LÆR! Effektiv talentudvikling og innovation".

På baggrund af det læste - skal I gøre jer nogle overvejelser:

Hvordan udtrykker Esnord en entreprenørskabskultur? I diverse skrifter, pædagogisk grundlag, møder, måder at planlægge på, o.s.v.

Hvordan kan skolekulturen og rammerne understøtte jeres gennemførelse af entreprenørskabsundervisningen?


Noter fra kap. 6 'Fra Performancekultur til læringskultur':

Mads/Kvadrat :
(s. 105)
- ' Oplæring bør gå i ét med virksomhedskulturen´'
- 'Læring er, vil og bør være formet af virksomheden'
(s. 107)
- En læringskultur skabes gennem læring, nye erfaringer og respektfulde relationer'

Tanggaard/Juelsbo:
KULTUR
(s. 108)
- 'Ordet kultur kommer ud af latin 'cultura' --> dyrkning, pasning, plejning, forædling og bearbejdning.'
-'Kultur er en dynamisk størrelse, der igennem aktive handlinger konstant kan reificeres (tingsliggøres) og konstitueres - konkretiseres og skabes'.
(s.109)
- 'En organisations kultur kan være et af de største aktiver, organisationen besidder. Hvis den vel og mærke arbejder i den retning, organisationen har sat sig for at gå.

EVALUERING OG LÆREPROCESSER
(s. 111)
- 'Evaluering er den systematiske opsamling af resultater af en given indsats, der kan have så forskellige mål som kontrol, dokumentation, læring, organisationsudvikling og opsamling af viden'

- en leder skal kunne opstille et stillads der gør det muligt for medarbejdere at bruge evalueringen fremadrettet

(s. 112)
- Vi er afhængige af gode kolleger, adgang til udfordrende og meningsfulde opgaver og en støt stigende sværhedsgrad, hvis vi vil lære mere.

(s.113)
-For at kunne fremme lærerprocesser i vores organisationer, kan vi være nødt til at tage vores evalueringspraksis op til revision. Understøtter de det, vi gerne vil opnå? 
-Vi har brug for at gå over til mere formative evalueringer. 
-De formative evaleringer udvikler kompetencer samtidig med, at disse evalueres.
-Vi skal samtidig gøre det klart, hvorfor vi evaluerer. Vil vi kontrollere, teste, give feedback, motivere eller selektere?

(s.115)
- Evaluering og læreprocesser er derfor ikke to modsat rettede begreber, men tværtimod to på hinanden nødvendigt konstituerende praksisser

(s. 119) 
Eks. Accenture har erfaret:
- For at kunne tackle den virkelighed de stod i, handler det nu mere om at motivere, delegere lederskab, vise tillid til og stole på, at medarbejderne gør deres bedste for at lykkes. Læringsparathed er en central kompetence

DRIFT ELLER UDVIKLING?

(S. 119)
- Efter krisen i er DK's topledere blevet endog rigtig dygtige til at arbejde målrettet med produktivitet og effektiviseinger af eksiterende produktlinjer, men mange af dem giver udtryk for, at det er sket påbekostning af morgendagens vækstskabere.

- Risiko: Toptunet driftsapperat - gearet til gårsdagens udfordringer! = ESNORD


EFFEKTEN AF LÆRINGSKULTURER
(S.125)
- Hvis kulturen fordrer, at medarbejderne hurtigt kan omstille sig til skiftende problemstillinger, og at de samtidig har blik for detaljen og kvaliteten i deres løsninger, er det langt mere sandsynligt , at org. lykkes på den lange bane.

- Vellykkede strategier og plus på bundlinjen kræver, at org. medarbejdere løfter i flok og engagerer sig.

(s. 126)
-En stærk læringskultur kan være med til at sikre, at vigtig viden deles, kompetencer udvikles og at medarbejderde engagerer sig i både hinandens og org. ve og vel.

8. Studiedag (Undervisning) - 06.05.19 , DESIGNFASEN


Noter til RØD TRÅD 22/5 

1) Fokusering på at finde 'Den brændende platform' (individuelt/ grupper afhængig af om man skal til eksamen indv. eller i gruppe)

Hvilken vision/problematik brænder du mest for?

- HANDLING
- KREATIVITET
- OMVERDENSRELATIONER
- PERSONLIG INDSTILLING

Jeg ønsker at forandre min praksis på GF2 ERN fra at være akademisk til at være mere praksisorienteret med henblik på at øge elevernes læring.

Samtidig vil jeg gerne have fokus på at øge elevernes Self-efficacy (tiltro til egen handlekraft), da en stærk følelse af Self-efficacy vil ruste eleverne bedre til at mestre eget liv.

2) Kort pitch på 1 minut, hvor  vi præsenterede vores valg af vision/udfordring!

'Hvordan kan en brainstorming proces struktureres ift. en rammesat udviklingsopgave, når der kun er 2-3 timer til rådighed'


3) 45 min. Selvstændigt arbejde med skitsering af Entreprenørskabsforløbet, hvor den didaktiske relationsmodel skulle udgøre dispositionen. 

Mit forløb er allerede planlagt som en del af min undervisning og skal forløbe i perioden 7/5 - 29/5, så ved en tilfældighed er jeg  2 skridt foran!

ENTREPRENØRSKABS-FORLØBET = Udviklingsprojekt for Klintegården

EKSPERIMENTET = En struktureret brainstormingsproces på 1.dag (HUSK at observere hvad der sker i processen, evaluer , interview eller andet - video dokumentation?)

Læreforudsætninger - der er tale om et lille hold på kun 11 elever, alle piger. 2/3 er meget unge og kommer direkte fra GF1 og resten er + 25 år og kommer med en masse livs- og erhvervserfaring.

De unge har svært ved at holde fokus og mister generelt hurtigt overblikket. Til gengæld har de en naiv og åben tilgang og er ikke bundet af mange års erfaringer. Så de springer hovedkulds ud i projekter uden at tænke så meget. 

Samarbejde kan være problematisk, da der hurtigt opstår konflikter idet alt tages meget nært og personligt. Men de udviser stor hjælpsomhed.

Eftersom de kommer direkte fra GF1, så har de generelt optrænet deres læringsparathed, som dog ofte forstyrres af deres alder = teenagere!

Gruppen af + 25 år trækker i vidt omfang på egne erfaringer ift. Problemløsning.

Hvis de arbejder med noget der kan relateres til deres virkelighed og giver mening, så er deres engagement stort. De er sultne efter læring, men er ikke alle vant til at 'gå i skole'.

De kan være lidt skeptiske ift. At samarbejde med de helt unge og ikke så inkluderende.

Rammefaktorer- På GF2 underviser jeg i 'Det uddannelsesspecifikke fag', og vi har reelt kun ca. 10 uger til at nå kompetencemål, certifikatfag og GF prøve. Projekter er derfor nødt til at tage udgangspunkt i mange didaktisk/pædagogiske overvejelser og  være nøje planlagt. Så det fungerer bedst med kortere forløb. 

Mål - Jeg tilstræber at undervisningen er varieret og inspirerende. Ved samtidig at have fokus på at gøre undervisningsindholdet praksisorienteret og meningsfuld, så er håbet at motivere eleverne og øge deres læring.

Indhold - Projektforløbet omhandler planlægning og produktion af en vegetarret til en Virksomhed, som kunne være en kommende elevplads. Eleverne opdeles i grupper og i løbet af 3 undervisningdage skal de planlægge deres ret og afprøve den 3-4 gange i køkkenet. På 4. dagen skal de producere og servere retten for køkkenlederen på virksomheden. Præsentationen inkluderer opskrift, næringsberegning og prisberegning.
Virksomheden har vi besøgt i starten af GF2 , så eleverne har en idé om hvem deres målgruppe er og hvilke rammer der er tale om ift. produktion.

Læreprocessen - elevernes har på dette tidspunkt gennemført er 2/3 af GF2. Tanken er, at de i dette projekt skal tage afsæt i alt den viden/erfaring de har tilegnet sig om grundtilberedningsmetoder, sensorik, sæson, varekendskab, bæredygtighed, de officielle kostråd m.v. og udvikle et produkt, som skal ud 'at leve' i den virkelige verden.

Evaluering - formativ evaluering i form af en mundtlig evaluering for hver udviklingsdag. Dette  for at sikre, at eleverne er bevidste om, at reflektere over processen, så deres produkt bliver bedre hver gang.
Endvidere evalueres produkterne af køkkenlederen på præsentationsdagen, og afslutningsvist foretages en evaluering ift. hele projektet.

4) BRAINSTORM - alle udarbejdede en flipover med deres vision/udfordring inde i midten af plakaten. Efter tur brainstormede vi 5 min. på hver plakat med ideer til hvordan vi kunne forestille os at man kunne gribe visionen/udfordringen an.

En meget effektiv proces, som jeg tænker vil være anvendelig i mit daglige teamsamarbejde, når der skal udvikles nye forløb eller løses udfordringer.

5) Vi vurderede herefter individuelt/gruppevis, hvilke ideér vi kan bruge ift. vores eksperiment vha en vurderings og selektions matrix.

Jeg fik mange gode input, som gjorde, at jeg forholdsvist hurtigt kunne planlægge en brainstormingproces, der allerede skulle afprøves næste dag!

5. studiedag / Undervisning - 29.04.19  - Præfasen

Opsamling fra sidst:

- Vi bevæger os nok mere i loops indenfor de fleste brancher (udviklingen kan ikke sættes op på en lineær tidslinje), d.v.s vi opfinder ikke noget helt nyt med videreudvikler på noget allerede eksisterende

- Det handler om at skabe værdi, men hvem definerer hvad der er værdifuldt?

- De 4 dimensioner er vigtige at tage udgangspunkt i, ved planlægning af entreprenørielle forløb, for at kunne understøtte elevernes kompetencer. Samtidig skal der gøres didaktiske overvejelser (jævnfør den didaktiske relationsmodel v. Hiim og Hippe)

NOTER

- 'Når vi mener vi har ret, holder vi op med at tænke' (Geert). Det er en nødvendighed, da vi rent kognitivt ikke kan forholde os til samtlige input vi præsenteres for.
Eksempelvis er ord abstrakt (logisk tænkning), mens farver er intuitivt (kreativ tænkning)

- Hvis vi vil undres, skal vi lægge vores forforståelse til side.

- Før man skyder en idé ned og er lyseslukker, så kan det være hensigtsmæssigt at undres og være nysgerrig

- Børn er gode til akkumulativ viden (f.eks at huske i et vendespil), da de ikke har ret mange 'knager' at hænge ny viden op på.

- Det er derfor vigtigt at give plads/stimulere den kreative del af hjernen, hvor den bevæger sig i farver og billeder

Striim:

To slags tænkning:

Kreativ tænkning : Skabe --> Resultater
Logisk tænkning: Vurdere --> Resultater

Kreativ + logisk tænkning: Vurdere blandet med at skabe --> Ingen resultater

Der er tale om 'Åbne / Lukkede / fleksible processer'
- I en brainstorming handler det om mængden og ikke kvaliteten af idéer

Kreativitetsligningen (L. Tanggaard)

Kreativitet = nyhed + værdi (skal anerkendes af praksisfælleskabet og forholdes til omverdenen)

OBS!  bruges flydende - andre teoretikere hævder eks. at kreativitet ikke nødvendigvis er værdiskabende.

Iflg. LT sker alt kreativitet i en social kontekst ligeså vel som Illeris hævder, at alt læring også foregår i en social kontekst.

Geert: Ved at opstille forhindringer /begrænsninger kan dynamikken i en kreativ proces øges.

Eksperimenthjulet -->

Udgangspunktet for det eksperiment vi skal i gang med . Vi skal stille en hypotese /noget der skal forandres

6. Studiedag / Undervisning, 01.05.19 - Præfasen

Erik Lerdahl:

Arbejder i et kontinium mellem Abstrakt <-----------------------> Konkret  i udviklingen af produkter/koncepter.

Det er en tidskrævende proces, da tiden sikrer, at vi ikke gør noget der allerede er gjort eller ikke er hensigtsmæssig ift. rammerne.

Idefasen --> kerneprocessen består i at nå frem til så mange ideer som overhovedet muligt, før der sorteres.

Men det er også vigtigt at opstille en ramme for kreative processer, når man går videre fra idéfasen.


Geert: Forskningen viser, at vi får de bedste ideer når der er tale om tankeflugt.

Åbne - samle - lukke processerne

Input til entrepreniøriel undervisning

--> Et greb der kan bruges er at lave korte pitch med tidsintervaller, hvor der gives konkrete opgaver, så alle kommer til orde.

Hvilken vision, problemstilling eller udfordring ift. at udvikle entreprenørskabsundervisning kunne du tænke dig at fokusere på?

- Hvordan får jeg eleverne til at forstå vigtigheden af refleksion = bl.a portfolio ?

- Hvordan kan jeg motivere eleverne til at fokusere mere på egen sundhed ?

’Practise what you preach’

- Hvordan kan eleverne motiveres til at kaste sig ud på ’dybt vand’ (få øget ’Self-efficay’), finde modet til at fejle :

F- fejl

E – er

J- Justerbar

L-læring

- Hvordan kan eleverne se værdien i gentagelse?