Facilitering - at gøre noget nemmere (se Caspers blog)
- Det handler om, at sætte rammen
- Stille de rette spørgsmål for at åbne op for elevernes input
Handling - giver forvandling
fredag den 7. juni 2019
13. studiedag - 23.05.19
I dag skal I læse:
I dag skal I læse:
- Tanggaard, Lene & Juelsbo, Tue (2015) Lær! Effektiv talentudvikling og innovation. Kapitel 3 (basislitteratur).
- Bandura, Albert: Self-efficacy, i: Kognition & Pædagogik. Tidskriftet om gode læringsmiljøer: Foretagsomheds- pædagogik, nr. 83 marts 2012, 22. årgang (basislitteratur).
Kilder til self-efficacy
1. Mestringsoplevelser
2. Sociale rollemodellers stedfortrædende oplevelser
3. Social overtalelse
4. Dæmpe stressaktioner og lægge hindringer i vejen for tendens til at glide ind i negative sindsstemninger
Efficacy- aktiverede processer
- Kognitive
- Motivationelle
- Affektive
- Selektive
Kollektiv efficacy
- troen på, at man ved fælles hjælp kan løse problemer
_____________________________________________________________________________________
Jo mere jeg læser om 'self-efficay' desto mere klart bliver det , at det er et helt centralt begreb ift. at forstå, hvorfor så mange elever ofte giver hurtigt op!
Mange af eleverne har ikke haft særlig gode mestringsoplevelser ifb med tidligere skolegang, hvilket forklarer hvorfor de ikke har en særlig høj grad af self-efficacy.
Jeg bliver bekræftet i, at det giver mening med korte projektforløb, hvor eleverne har mulighed for at opleve løbende små successer, da dette kan udvikle deres tro på egen efficacy.
Det skal kombineres med 'social overtalelse' og et trygt socialt miljø, for at opnå en positiv sindsstemning, som vil være befordrende ift. at kune forstærke self-efficay.
Dog er det vigtigt at have for øje, at det ikke må være for nemt, at opnå succes! De skal opleve, at overvinde forhindringer undervejs for at nå til succes.
- Kan man have en høj grad af 'self-efficay', men alligevel et lavt selvværd?
17. studiedag (undervisning) 7/6
7 1/2 minuts oplæg
15 mins. dialog
- Eksamen handler om, hvordan vi som undervisere evner at reflektere over didaktikken.
- Casen udgør :
- indledning, hvor det beskrives hvorfor man har valgt at
konkret og tydelig beskrivelse af hele det entrepreriønelle forløb
- Hvilke udfordringer er opstået?
- Uddrag fra Fokusgruppe interviewet kan bekræfte /understøtte min tese/antagelse om, at forløbet bidrager til elevernes entrepriørinelle kompetencer.
- Kan casen udformes som power point præsentation?
- Det skal tydeliggøres hvor de 4 dimensioner er indtænkt
- Der zoomes ind på et eksperiment, beskriv også de refleksioner undervisningen har medført og hvilke ændringer jeg tænker ind i fremtidige forløb
- Der skal ikke være fokus på teorien i casebeskrivelsen, men der kan afslutningsvist nævnes hvilke modeller / teorier der er taget udgangspunkt i og hvorfor.
HUSK: Self - efficacy
- Til den mundtlige eksamen uddybes de didaktiske overvejelser ift. at imødese de udfordringer vi tøder på i forløbet.
- Perspektiver på fremtidige forløb:
Helhedsorienteret --> samarbejde med grundfagslærerne (eks. opskrift/artikel i dansk om projektet)
Forhold dig til organisationens entrepriørinelle kultur og i hvor stor grad rammerne understøtter dit forløb
- Kobling mellem teori og praksis skal tydeliggøres
- Hvorfor gør vi som vi gør? Skal understøttes af teori
- Praksis er blevet bekræftet gennem den teori der er gennemgået på forløbet.
- Se på praksis med teoretiske briller
- Vi skal demonstrere, at vi handler på baggrund af viden
7 1/2 minuts oplæg
15 mins. dialog
- Eksamen handler om, hvordan vi som undervisere evner at reflektere over didaktikken.
- Casen udgør :
- indledning, hvor det beskrives hvorfor man har valgt at
konkret og tydelig beskrivelse af hele det entrepreriønelle forløb
- Hvilke udfordringer er opstået?
- Uddrag fra Fokusgruppe interviewet kan bekræfte /understøtte min tese/antagelse om, at forløbet bidrager til elevernes entrepriørinelle kompetencer.
- Kan casen udformes som power point præsentation?
- Det skal tydeliggøres hvor de 4 dimensioner er indtænkt
- Der zoomes ind på et eksperiment, beskriv også de refleksioner undervisningen har medført og hvilke ændringer jeg tænker ind i fremtidige forløb
- Der skal ikke være fokus på teorien i casebeskrivelsen, men der kan afslutningsvist nævnes hvilke modeller / teorier der er taget udgangspunkt i og hvorfor.
HUSK: Self - efficacy
- Til den mundtlige eksamen uddybes de didaktiske overvejelser ift. at imødese de udfordringer vi tøder på i forløbet.
- Perspektiver på fremtidige forløb:
Helhedsorienteret --> samarbejde med grundfagslærerne (eks. opskrift/artikel i dansk om projektet)
Forhold dig til organisationens entrepriørinelle kultur og i hvor stor grad rammerne understøtter dit forløb
- Kobling mellem teori og praksis skal tydeliggøres
- Hvorfor gør vi som vi gør? Skal understøttes af teori
- Praksis er blevet bekræftet gennem den teori der er gennemgået på forløbet.
- Se på praksis med teoretiske briller
- Vi skal demonstrere, at vi handler på baggrund af viden
onsdag den 5. juni 2019
16. studiedag - 04.06.19
Læs kapitlet 'Kan man organisere en kreativ og innovativ arbejdsplads?' af Lene Tanggaard (skannet materiale).
Noter
(Brown & Duguid)
- Naturligt opståede praksisfælleskaber er dem der initierer innovaton. I den daglige praksis er det nødvendigt at navigere ift. rammer og ressourcer, at få ting til at ske, selvom der indimellem ses bort fra formelle beskrivelser af arbejdsprocedurer.
- En innovation organisation kan ikke styres ud fra abstrakte målsætninger og visioner
- Belønning, såsom lønforhøjelse bidrager til at styre innovation. Hvis innovation er drevet af et praksisfællesskab må belønningen også være kollektiv.
(Davila, Epstein & Shelton)
- En ledelse må sikre at alle i organisationen arbejder i en fælles retning for at gøre innovation mulig.
Følgende aspekter fremmer innovation:
- Partnerskaber med eksterne selskaber og interessegrupper
- Ledelsens evne til at støtte ideer udenfor strategien
- Ressourcer
Aspekter der kan virke som en barriere:
- Opmærksomhed kun på at undgå fejl
- Ingen systemer til at støtte implementering
- Konkurrence fra andre
Vigtigt at gå fra fejlfinder til en ressourcetænkning.
(L. Tanggaard)
- Fordybelse er afgørende for kreativitet
(Csikszentmihalyi)
- Kreativitet kan fremmes ved at give medarbejdere frihed til at bestemme egen arbejdsrytme
KONKLUSION:
- Innovation bør baseres på praksisfællesskaber
- Fokus skal være på at udvikle praksis
- Innovation og kreativitet skal ledes , men ikke overstyres
- Innovationsstrategier må variere ift omverdenskrav
- Kreativitet og innovation forudsætter tillid, ro og frihed
Forhold jer til, hvordan man kan understøtte en entreprenøriel kultur på det nye Unord. I må gerne være konkrete i jeres overvejelser, da I kan bruge overvejelserne i jeres eksamensopgave.
På EUD området arbejder vi allerede i praksisfælleskaber defineret af vores faglighed, hvilket er et godt udgangspunkt for at være innovativ.
1. Tiilidsbaseret ledelse --> Det kunne være interessant at afprøve en model, hvor en afdeling fungerer som en selvstyrende enhed med ansvar for egen økonomi.
Det vil give mulighed for at udnytte ressourcerne på en anden måde, uden det skal godkendes af den øverste ledelse og vil betyde, at vi kan føre nogle flere ideer ud i livet.
2. Der skal være mere fokus på videndeling både på afdelingsniveau og på tværs af uddannelser. Der er ingen grund til at 'opfinde den dybe tallerken' . Det kan frigive ressourcer til flere innovative tiltag, hvis der eks. etableres fælles materiale platforme, der er kvalitetssikrede og kan anvendes som basis undervisnngsmateriale.
3. Der skal skabes rum til, at vi kan mødes på tværs (onsdage er skemalagt med fællesforberedelse, vi kan selv tage initiativet).
4. Endvidere kan der med fordel indføres flextid, så vi som medarbejdere får større frihed ift. at råde over vores tid.
5. Det er nødvendigt med god ledelse og en helt klar retning for hvor vi skal hen.
6. Der skal gives kollektiv belønning, når vi opnår gode resultater, i form af eks. en middag for afdelingen eller noget tilsvarende.
7. Der kunne skabes kreative rum for eleverne på
Læs kapitlet 'Kan man organisere en kreativ og innovativ arbejdsplads?' af Lene Tanggaard (skannet materiale).
Noter
(Brown & Duguid)
- Naturligt opståede praksisfælleskaber er dem der initierer innovaton. I den daglige praksis er det nødvendigt at navigere ift. rammer og ressourcer, at få ting til at ske, selvom der indimellem ses bort fra formelle beskrivelser af arbejdsprocedurer.
- En innovation organisation kan ikke styres ud fra abstrakte målsætninger og visioner
- Belønning, såsom lønforhøjelse bidrager til at styre innovation. Hvis innovation er drevet af et praksisfællesskab må belønningen også være kollektiv.
(Davila, Epstein & Shelton)
- En ledelse må sikre at alle i organisationen arbejder i en fælles retning for at gøre innovation mulig.
Følgende aspekter fremmer innovation:
- Partnerskaber med eksterne selskaber og interessegrupper
- Ledelsens evne til at støtte ideer udenfor strategien
- Ressourcer
Aspekter der kan virke som en barriere:
- Opmærksomhed kun på at undgå fejl
- Ingen systemer til at støtte implementering
- Konkurrence fra andre
Vigtigt at gå fra fejlfinder til en ressourcetænkning.
(L. Tanggaard)
- Fordybelse er afgørende for kreativitet
(Csikszentmihalyi)
- Kreativitet kan fremmes ved at give medarbejdere frihed til at bestemme egen arbejdsrytme
KONKLUSION:
- Innovation bør baseres på praksisfællesskaber
- Fokus skal være på at udvikle praksis
- Innovation og kreativitet skal ledes , men ikke overstyres
- Innovationsstrategier må variere ift omverdenskrav
- Kreativitet og innovation forudsætter tillid, ro og frihed
Forhold jer til, hvordan man kan understøtte en entreprenøriel kultur på det nye Unord. I må gerne være konkrete i jeres overvejelser, da I kan bruge overvejelserne i jeres eksamensopgave.
På EUD området arbejder vi allerede i praksisfælleskaber defineret af vores faglighed, hvilket er et godt udgangspunkt for at være innovativ.
1. Tiilidsbaseret ledelse --> Det kunne være interessant at afprøve en model, hvor en afdeling fungerer som en selvstyrende enhed med ansvar for egen økonomi.
Det vil give mulighed for at udnytte ressourcerne på en anden måde, uden det skal godkendes af den øverste ledelse og vil betyde, at vi kan føre nogle flere ideer ud i livet.
2. Der skal være mere fokus på videndeling både på afdelingsniveau og på tværs af uddannelser. Der er ingen grund til at 'opfinde den dybe tallerken' . Det kan frigive ressourcer til flere innovative tiltag, hvis der eks. etableres fælles materiale platforme, der er kvalitetssikrede og kan anvendes som basis undervisnngsmateriale.
3. Der skal skabes rum til, at vi kan mødes på tværs (onsdage er skemalagt med fællesforberedelse, vi kan selv tage initiativet).
4. Endvidere kan der med fordel indføres flextid, så vi som medarbejdere får større frihed ift. at råde over vores tid.
5. Det er nødvendigt med god ledelse og en helt klar retning for hvor vi skal hen.
6. Der skal gives kollektiv belønning, når vi opnår gode resultater, i form af eks. en middag for afdelingen eller noget tilsvarende.
7. Der kunne skabes kreative rum for eleverne på
mandag den 3. juni 2019
15. studiedag, 03.06.19 - Eksperimentbeskrivelse
Læs i Taksonomi i entreprenørskabsuddannelse (online basislitteratur) - kapitel 4 Feedback, evaluering og udprøvning.
Beskrivelse af mit entrepriørinelle projekt:
Min undervisningspraksis på mit GF2 Ernæringsassistent har gennem de senste par år udviklet sig fra at være akademisk til at være overvejende praksisbaseret og praksisrelateret.
Jeg har flyttet næsten alt undervisning til køkkenet, hvilket har vist sig at øge elevernes motivation og engagement.
Endvidere har jeg implementeret flere kortere projektforløb, hvor omdrejningspunktet er, at det skal være meningsfuldt og praksisorienteret.
I det følgende vil jeg beskrive et 4 dages projektforløb, hvor omdrejningspunktet var 'Udvikling af vegetarret til Klintegården'.
De første 2 uger af GF2 er eleverne på ca. 3 virksomhedsbesøg, hvor de ser forskellige typer produktionskøkkener, der kan blive deres fremtidige elev- og arbejdsplads.
Klintegården var en af de virksomheder vi besøgte og eleverne kender derfor til beboerne og køkkenet.
Projektet er placeret i sidste fjerdedel af GF2 og målet er, at eleverne skal tage udgangspunkt i den tilegnede viden om grundtilberedningsmetoder, sensorik, sæson, varekendskab, bæredygtighed, de officielle kostråd m.v.
I mindre grupper skal de udtænke / planlægge/ producere en vegetarret som sikrer en høj ernæringsmæssig og sensorisk kvalitet. Køkkenlederen har opstillet nogle kriterier for retten og på 4. dagen kommer han på skolen og smager på elevernes retter og giver feed back.
Forløbet er planlagt som følger:
1. dag
- Teoretisk udvikling inkl. 1. udkast til opskrifter (slutproduktet er en komplet opskrift med billede, forslag til alternativer, tips mv samt næringsberegning)
- Kalkulation af retten (kostpris)
- Varebestilling
2. dag (køkken)
- Produktion af ret --> Vurdering og justering af opskrift
- 2. produktion af ret --> Ny vurdering og justering af opskrift
- Næringsberegning --> vurdering --> evt. justering af opskrift
3. dag (køkken)
- Produktion af ret --> Vurdering og justering af opskrift
- 2. produktion af ret --> Vurdering og endelig justering af opskrift
- Endelig næringsberegning, kostpris og opskrift udarbejdes
Læs i Taksonomi i entreprenørskabsuddannelse (online basislitteratur) - kapitel 4 Feedback, evaluering og udprøvning.
Beskrivelse af mit entrepriørinelle projekt:
Min undervisningspraksis på mit GF2 Ernæringsassistent har gennem de senste par år udviklet sig fra at være akademisk til at være overvejende praksisbaseret og praksisrelateret.
Jeg har flyttet næsten alt undervisning til køkkenet, hvilket har vist sig at øge elevernes motivation og engagement.
Endvidere har jeg implementeret flere kortere projektforløb, hvor omdrejningspunktet er, at det skal være meningsfuldt og praksisorienteret.
I det følgende vil jeg beskrive et 4 dages projektforløb, hvor omdrejningspunktet var 'Udvikling af vegetarret til Klintegården'.
De første 2 uger af GF2 er eleverne på ca. 3 virksomhedsbesøg, hvor de ser forskellige typer produktionskøkkener, der kan blive deres fremtidige elev- og arbejdsplads.
Klintegården var en af de virksomheder vi besøgte og eleverne kender derfor til beboerne og køkkenet.
Projektet er placeret i sidste fjerdedel af GF2 og målet er, at eleverne skal tage udgangspunkt i den tilegnede viden om grundtilberedningsmetoder, sensorik, sæson, varekendskab, bæredygtighed, de officielle kostråd m.v.
I mindre grupper skal de udtænke / planlægge/ producere en vegetarret som sikrer en høj ernæringsmæssig og sensorisk kvalitet. Køkkenlederen har opstillet nogle kriterier for retten og på 4. dagen kommer han på skolen og smager på elevernes retter og giver feed back.
Forløbet er planlagt som følger:
1. dag
- Teoretisk udvikling inkl. 1. udkast til opskrifter (slutproduktet er en komplet opskrift med billede, forslag til alternativer, tips mv samt næringsberegning)
- Kalkulation af retten (kostpris)
- Varebestilling
2. dag (køkken)
- Produktion af ret --> Vurdering og justering af opskrift
- 2. produktion af ret --> Ny vurdering og justering af opskrift
- Næringsberegning --> vurdering --> evt. justering af opskrift
3. dag (køkken)
- Produktion af ret --> Vurdering og justering af opskrift
- 2. produktion af ret --> Vurdering og endelig justering af opskrift
- Endelig næringsberegning, kostpris og opskrift udarbejdes
4. dag (køkken)
- Produktion af ret
- Præsentation af opskrift og servering af vegetarret for køkkenlederen
- Gruppen spiser sammen med køkkenlederen, som giver feed back på produktet.
Eksperiment
'Hvordan kan en brainstorming proces struktureres ift. en rammesat udviklingsopgave, når der kun er begrænset tid til rådighed ?´
Den 1. dag omfatter en idé genereringsproces forud for den egentlige opskriftsudvikling. Med dette eksperiment ville jeg afprøve, om jeg kunne strukturere/styre processen med det formål, at kvalitetssikre processen. De havde kun ca. 3 timer til at blive enige om en vegetarret, som levede op til de opstillede kriterier, da der herefter fulgte en del arbejde med portionering, opskrift og varebestilling.
Tidsplan
Kl. 8 – 8.30 : Idé opvarmningsøvelse
2 min. individuel brainstorm på ’Hvilke retter kan du lave af nye kartofler?
Hver idé skrives på en Post it og sætttes på tavle. Jeg
grupperede ideerne og vi havde en kort dialog om kvantiteten af idéer på så kort tid.
Kl. 8.30 – 9.00: Definition
af begrebet ’Vegetar’ (dialog baseret)
Kl. 9 – 9.30: Præsentation
af Udviklingsopgaven (herunder kriterier for retten samt tilgængelige råvarer)
Kl.
9.45 – 11.15: Idégenerering
10 min individuel brainstorm på del elementer med udgangspunkt i råvarekurven.
Jeg grupperede igen ideerne og eleverne fik lejlighed til at gennemse dem.
Herefter var planen at inddele i 3 grupper ud fra sammenfald af interesser. Det viste sig imidlertid at være en for tidskrævende opgave. I stedet lagde jeg op til, at de fandt sammen i par (velvidende, at der var 1 elev der ville stå alene, da holdet er på 11). Efter en kort drøftelse skulle de blive enige om det første udkast til en vegetarret, som blev
præsenteret for alle. På baggrund af sammenfald i interesser sammensatte jeg
så de endelige grupper. Det endte med en god løsning, hvor
eleverne oplevede de havde medbestemmelse.
Kl. 12.15 - 13.15:
Grupperne arbejdede videre med deres fælles ideér i 2 trin; En 'samle proces ' Hvordan kan ideen konkretiseres? efterfulgt af en ' Lukke proces' (Træf
valg ud fra de undersøgte muligheder)!
Kl. 13.15 - 14.30
Herefter udarbejdede hver gruppe 1.
udkast til en opskrift med den rette portionering ift. målgruppen.
Herefter et
overslag på kostprisen for at vurdere hvorvidt den udmeldte kostpris blev overholdt og afslutningsvist en varebestilling
til 4 portioner til første afprøvningsdag i køkkenet.
Kl. 14.30 – 15
Mundtlig evaluering af processen
|
Abonner på:
Opslag (Atom)