6. undervisningsdag 6 v. Felicia: 11. september 2019

Tema:

Hvem er de sårbare elever?

Didaktisk fokus: Praksisinddragelse

Dagens tema fokuserer på, hvad det kan være at være sårbar elev. Vi skal beskæftige os med, hvordan man kan anskue den tid, vi er en del af, og hvilken betydning den har for individet og gruppen.

________________________________________________________________

Litteratur ift. etnicitet: Køn og etnicitet i uddannelsessystemet side 9-20 og 59-63.

________________________________________________________________

Felicia: Sårbarhed er kontekstuel

3 . Undervisningsdag (Hanne)

Tema: Differentiering set ud fra et deltager- og digitaliseringsperspektiv

Didaktisk fokusering: Differentiering

________________________________________________________________________

Definition af 'Differentiering':

'Et princip for undervisning, hvor man tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger, potentialer, behov og interesser for i et samarbejde at udnytte denne forskellighed til at realisere såvel fælles som individuelle mål'. 

Ens læringsmål, men forskellige veje og grader af opfyldelse

Begrebet udspringer af, at FN vedtog et mål om inkludering (Salamanca Erklæringen , 1994)

Politisk diskurs  / Økonomisk diskurs

___________________________________________________________________________

Noter fra undervisningen:

OBS!
Som underviser kan man sætte ét realistisk mål op for sig selv og benytte sig af Video-Log (VLOG).

Eks. kan man observere hver dag ud fra målet og optage det i en VLOG.

_________________________________________________________________________________

Klafki 's syn på undervisningsdifferentiering (uv.diff.) handler om, at sikre dannelse til alle, hvilket er foreneligt med mit syn på undervisning og jeg anskuer primært uv.diff. med udgangspunkt i et undervisningsfællesskab --> Indre differentiering (hensyn til den enkelte med udgangspunkt i fællesskabet)

Vi skal uddanne til at eleverne kan indgå i et demokratisk samfund og særligt inden for mit eget felt, Fødevareuddannelser, så er det af stor betydning. Teamsamarbejde er fundamentet for professionen og de færreste har gavn af et individualistisk fokus.

Jeg oplever, at begrebet 'differentiering' på mange måde blevet en floskel blandt undervisere. Vores elevgrupper er oftest heterogene og vi er derfor mange der er enige om, at det didaktiske fokus nødvendigvis bør være differentiering, men er det overhovedet det vi gør i praksis?

Dagens tekster  præsenterer didaktiske overvejelser/metoder, som jeg i stor udstrækning allerede anvender, men jeg må konstatere, at jeg ikke er i nærheden af at planlægge/tilrettelægge struktureret differentiering på den måde der lægges op til. Det er ganske enkelt ikke muligt ift. de begrænsede tidsressourcer der er til rådighed ift. forberedelse, at være så bevidst om egen didaktiske praksis.

På hvert nyt hold starter jeg ud med intentioner om at benytte nogen af de didaktiske metoder/greb jeg har fået indsigt i gennem PD, på struktureret vis. Men det er et spørgsmål om meget kot tid, så bliver jeg overhalet af div. udfordringer, som jeg vurderer er vigtigere og så fortsætter jeg på 'rutinen'.

Vi er konstant op i mod med basale strukturelle problemer , som spænder ben og udgør en barrierre ift. at finde tid til didaktisk planlægning.

Blot for at nævne nogle få; kommunikationsplatforme der ikke fungerer, skematekniske udfordringer (herunder manglende lærerressourcer), mangelfulde teorilokaler/værksteder = køkkener m.m.


Jeg er stor tilhænger af 'Projektpædagogik' og har erfaret, at projektarbejde:

--> motiverer eleverne idet det kan gøres meningsfuldt og praksisnært
--> lægger op til kreativitet og innovation 
--> ét projekt kan rumme mange kompetencemål 
--> eleverne kan gøres til aktive medspillere i differentiering af undervisningen

Projektarbejde har den fordel, at selvom det kan være tidskrævende at rammesætte et projekt af høj didaktisk kvalitet, så kan det anvendes igen og igen. Et projekt kan revideres på baggrund af evaluering og observation og og tilpasses konteksten. 

Men projektarbejdet kan ende med utilsigtet differntiering, som kun resulterer i læringsudbytte for en lille andel af eleverne. 

Jeg oplever, at de fleste elever motiveres af projektarbejde, men som underviser er det vigtigt at være sin rolle bevidst.

Jeg har gennem mange års undervisning observeret og erfaret, at de voksne samt de resourcestærke elever tager ansvar for læring (AFEL), påtager sig ofte en koordinerende / lederrolle, kan bringe egne erfaringer i spil og er meget engagerede. Det kan resultere i, at de bliver dominerende og påtager sig de fleste opgaver. D.v.s deres forudsætninger bringes i spil på en positiv måde.

De helt unge samt de ressorcesvage (eks. tosprogede og elever med lavt selvværd) finder det derimod vanskeligt , at de selv skal tage ansvar for egen læring. Det giver sig eks. til udtryk ved, at de vælger opgaver de allerede kan og føler sig trygge i, eller de ender med at deltage så lidt så muligt.

Som underviser er det derfor en udfordring at rammesætte et projekt, som tager højde for elevernes forskellige forudsætninger, gøre læringsmålene synlige og samtidig have fokus på samarbejde som en disciplin, som skal læres.

Og hvordan faciliterer/differentierer man som underviser et projektforløb, så den enkelte elevs forudsætninger tilgodeses?


3. CASE 

Differentiering i et digitalt perspektiv

Min undervisningspraksis er desværre ikke specielt digitalt tilrettelagt, selvom jeg ser mange muligheder. 

Jeg har forsøgt med quizzer på KAHOOT, både produceret af mig og eleverne selv. Det har fungeret godt, men jeg har svært ved at finde tid til at planlægge det struktureret.

Vi har også arbejdet med digital portfolio med billede dokumentation, men der var store udfordringer ift. at uploade på elevplan, hvilket gjorde det umuligt at kræve, at eleverne faktisk gjorde det.

Jeg henviser til diverse websites med både tekst, billeder og videoer, som forberedelse til den praktiske undervisning, men jeg har ingen fornemmelse af , i  hvilken udstrækning eleverne rent faktisk benytter sig af det?

Endvidere bruger vi Ibøger fra Paxisonline, da det ikke er et krav, at eleverne skal indkøbe bøger.

Jeg har deltaget i et kort kursus om Praxis og ser her masser af muligheder for at udvikle digitale undervisningsforløb, men efterfølgende har jeg ikke haft tiden til at arbejde med det.

Så jeg har faktisk rigtig svært ved at beskrive en case, der tager afsæt i differentiering i et digitalt perspektiv, men masser af ideér til digital undervisning jeg kunne tænke mig at udvikle!

Intro - 060819 

'Deltagere i de erhvervsrettede uddannelser - i et aldersperspektiv'

(Med udgangpunkt i Illeris & Wahlgren = deres holdning)

Dialog:

Hvad kendetegner læring i Barndommen ?

- Læring gennem leg (selvstyrende <-->regulerede børnegrupper)

- Ukompliceret - ikke hæmmet af hvad andre tænker

- Disciplin - faste rammer - Konsekvenser/straf

- Frihed til at lære

- Skole <--> fritid

- Bekymringsløst

- Udeliv - lege ud

- Erfaringsbaseret læring (kropslig)

- Uformel læring af ældre rollemodeller

- Nysgerrighed

- Fordomsfri læring

- Tidens udvikling - samfundets udvikling / kulturelle forskelligeheder

Illeris:

Principielt ucensureret / Reelt påvirket af sekundære erfaringsmuligheder i det moderne samfund

Han inddeler livsaldre i barndom/pubertet --> ungdom--> voksenliv, men stiller spørgsmåltegn ved om det er hensigtsmæssigt i det senmoderne samfund?


Hvad kendetegner læring i Ungdommen ?

- Fritidsjob

- Uddannlese - dannelse

- Identitetsdannelse (påvirket af bekymringer / SoMe)

- Påvirkelige --> meget hæmmet af af hvad andre tænker

- Eksperimenterende

- Opdragelse - effekten af forskllige opdragelses metoder (curling / selvcentrerede, men omsorgsfulde)

- Køn, seksualitet, drifter

- Samfundets struktur --> mange mulige valg

- Zapper - manglende vedholdenhed

Illeris: 

Konkurrencestaten har tvunget en struktur ned over de unge.

Identitetsudvikling i et hyperkomplekst samfund. Sammenhæng, hvorfor og hvordan?


Hvad kendetegner læring i Voksendommen ?

- Bevidste og fokuserede valg

- Sorteringsmekanisme

- Livserfaring / større erfaringspulje

- Selvstændig - hviler i sig selv


Illeris / Wahlgren: 

Glider ind i velkendte roller i uddannelsessammenhænge.

Har forskellige læringsstile (Wahlgren)

Voksendom part 2 - Illeris:

- Livsvendingen
- Personlig lyst og motivation
- Potentielt langsommere
- Varer frem til døden eller til mental svækkelse

Alderdommen
-Svækkelse af kognitive funktioner

HUSK det er essentielt at betragte alder med kritisk reflektion - mennesker kan ikke sættes i 'Kasser' efter alder!

18. Undervisningsgang (undervisning)

Facilitering - at gøre noget nemmere (se Caspers blog)

- Det handler om, at sætte rammen
- Stille de rette spørgsmål for at åbne op for elevernes input


Handling - giver forvandling

13. studiedag - 23.05.19 

I dag skal  I læse:

• Tanggaard, Lene & Juelsbo, Tue (2015) Lær! Effektiv talentudvikling og innovation. Kapitel 3 (basislitteratur).
• Bandura, Albert: Self-efficacy, i: Kognition & Pædagogik. Tidskriftet om gode læringsmiljøer: Foretagsomheds- pædagogik, nr. 83 marts 2012, 22. årgang (basislitteratur).

Kilder til self-efficacy

1. Mestringsoplevelser

2. Sociale rollemodellers stedfortrædende oplevelser

3. Social overtalelse

4. Dæmpe stressaktioner og lægge hindringer i vejen for tendens til at glide ind i negative sindsstemninger

Efficacy- aktiverede processer

- Kognitive

- Motivationelle

- Affektive

- Selektive

Kollektiv efficacy

- troen på, at man ved fælles hjælp kan løse problemer

_____________________________________________________________________________________

Jo mere jeg læser om 'self-efficay' desto mere klart bliver det , at det er et helt centralt begreb ift. at forstå, hvorfor så mange elever ofte giver hurtigt op!

Mange af eleverne har ikke haft særlig gode mestringsoplevelser ifb med tidligere skolegang, hvilket forklarer hvorfor de ikke har en særlig høj grad af self-efficacy. 

Jeg bliver  bekræftet i, at det giver mening med korte projektforløb, hvor eleverne har mulighed for at opleve løbende små successer, da dette kan udvikle deres tro på egen efficacy.

Det skal kombineres med 'social overtalelse' og et trygt socialt miljø, for at opnå en positiv sindsstemning, som vil være befordrende ift. at kune forstærke self-efficay.

Dog er det vigtigt at have for øje, at det ikke må være for nemt, at opnå succes! De skal opleve, at overvinde forhindringer undervejs for at nå til succes. 

- Kan man have en høj grad af 'self-efficay', men alligevel et lavt selvværd?

17. studiedag (undervisning) 7/6

7 1/2 minuts oplæg
15 mins. dialog

- Eksamen handler om, hvordan vi som undervisere evner at reflektere over didaktikken.

- Casen udgør :

- indledning, hvor det beskrives hvorfor man har valgt at 
konkret og tydelig beskrivelse af hele det entrepreriønelle forløb

- Hvilke udfordringer er opstået?

- Uddrag fra Fokusgruppe interviewet kan bekræfte /understøtte min tese/antagelse om, at forløbet bidrager til elevernes entrepriørinelle kompetencer.

- Kan casen udformes som power point præsentation?

- Det skal tydeliggøres hvor de 4 dimensioner er indtænkt

- Der zoomes ind på et eksperiment, beskriv også de refleksioner undervisningen har medført og hvilke ændringer jeg tænker ind i fremtidige forløb

- Der skal ikke være fokus på teorien i casebeskrivelsen, men der kan afslutningsvist nævnes hvilke modeller / teorier der er taget udgangspunkt i og hvorfor.

HUSK: Self - efficacy

- Til den mundtlige eksamen uddybes de didaktiske overvejelser ift. at imødese de udfordringer vi tøder på i forløbet.

- Perspektiver på fremtidige forløb:

Helhedsorienteret -->  samarbejde med grundfagslærerne (eks. opskrift/artikel i dansk om projektet)

Forhold dig til organisationens entrepriørinelle kultur og i hvor stor grad rammerne  understøtter dit forløb

- Kobling mellem teori og praksis skal tydeliggøres

- Hvorfor gør vi som vi gør? Skal understøttes af teori

- Praksis er blevet bekræftet gennem den teori der er gennemgået på forløbet.

- Se på praksis med teoretiske briller

- Vi skal demonstrere, at vi handler på baggrund af viden

16. studiedag - 04.06.19

Læs kapitlet 'Kan man organisere en kreativ og innovativ arbejdsplads?' af Lene Tanggaard (skannet materiale).

Noter

(Brown & Duguid)

- Naturligt opståede praksisfælleskaber er dem der initierer innovaton. I den daglige praksis er det nødvendigt at navigere ift. rammer og ressourcer, at få ting til at ske, selvom der indimellem ses bort fra formelle beskrivelser af arbejdsprocedurer.

- En innovation organisation kan ikke styres ud fra abstrakte målsætninger og visioner

- Belønning, såsom lønforhøjelse bidrager til at styre innovation. Hvis innovation er drevet af et praksisfællesskab må belønningen også være kollektiv.

(Davila, Epstein & Shelton)

- En ledelse må sikre at alle i organisationen arbejder i en fælles retning for at gøre innovation mulig.

Følgende aspekter fremmer innovation:

- Partnerskaber med eksterne selskaber og interessegrupper
- Ledelsens evne til at støtte ideer udenfor strategien
- Ressourcer

Aspekter der kan virke som en barriere:

- Opmærksomhed kun på at undgå fejl
- Ingen systemer til at støtte implementering
- Konkurrence fra andre

Vigtigt at gå fra fejlfinder til en ressourcetænkning.

(L. Tanggaard)

- Fordybelse er afgørende for kreativitet

(Csikszentmihalyi)

- Kreativitet kan fremmes ved at give medarbejdere frihed til at bestemme egen arbejdsrytme

KONKLUSION:

- Innovation bør baseres på praksisfællesskaber
- Fokus skal være på at udvikle praksis
- Innovation og kreativitet skal ledes , men ikke overstyres
- Innovationsstrategier må variere ift omverdenskrav
- Kreativitet og innovation forudsætter tillid, ro og frihed


Forhold jer til, hvordan man kan understøtte en entreprenøriel kultur på det nye Unord. I må gerne være konkrete i jeres overvejelser, da I kan bruge overvejelserne i jeres eksamensopgave. 

På EUD området arbejder vi allerede i praksisfælleskaber defineret af vores faglighed, hvilket er et godt udgangspunkt for at være innovativ.

1. Tiilidsbaseret ledelse --> Det kunne være interessant at afprøve en model, hvor en afdeling fungerer som en selvstyrende enhed med ansvar for egen økonomi.

Det vil give mulighed for at udnytte ressourcerne på en anden måde, uden det skal godkendes af den øverste ledelse og vil betyde, at vi kan føre nogle flere ideer ud i livet.

2. Der skal være mere fokus på videndeling både på afdelingsniveau og på tværs af uddannelser. Der er ingen grund til at 'opfinde den dybe tallerken' . Det kan frigive ressourcer til flere innovative tiltag, hvis der eks. etableres fælles materiale platforme, der er kvalitetssikrede og kan anvendes som basis undervisnngsmateriale.

3. Der skal skabes rum til, at vi kan mødes på tværs (onsdage er skemalagt med fællesforberedelse, vi kan selv tage initiativet).

4.  Endvidere kan der med fordel indføres flextid, så vi som medarbejdere får større frihed ift. at råde over vores tid.

5. Det er nødvendigt med god ledelse og en helt klar retning for hvor vi skal hen.

6. Der skal gives kollektiv belønning, når vi opnår gode resultater, i form af  eks. en middag for afdelingen eller noget tilsvarende.

7. Der kunne skabes kreative rum for eleverne på