søndag den 28. april 2019

3. Studiedag - 25.04.19 - Eksperimentering i egen undervisning

Læsning: s. 5 - 19 i "Håndbog til eksperimenthjulet"

At læse om et værktøj til eksperimenterende undevisning, hvor der faktisk ikke er meget nyt, bekræfter mig i, at min undervisning ikke er helt så skidt!
Jeg finder det imidlertid inspirerende , igen at få teroretiseret min praksis og blive introduceret til et værktøj, som kan strukturere, kvalificere og målrette fremtidige eksperimentering - særligt i teamsammenhæng.

Opgave: 

Overvej  hvordan du har erfaring med at eksperimentere i din undervisning? Og hvordan du har det med at skulle eksperimentere på dette forløb?

I de 9 år jeg har undervist har jeg altid været meget bevidst om at gøre undervisningen varieret og inspirerende. Samtidig har jeg altid fundet det fagligt udfordrende og tilfredsstillende at udvikle nye undervisningsforløb. Da jeg har undervist på alt fra 10. klasse til Hovedforløb på ernæringsassistent - og gastronomuddannelsen, så har jeg udviklet undervisningsforløb, som har dækket meget bredt.

I 2017 gennemførte jeg modul 1, 2 og 3 på DEP og oplevede, at jeg i høj grad fik teoretiseret min praksis. D.v.s det blev klart for mig, at jeg havde gjort mig mange hensigtsmæssige didaktise og pædagogiske overvejelser, uden at bevidst om det.

Jeg blev også opmærksom på, at min undervisning nok har haft en tendens til at være alt for akademisk, hvilket har medført en meget ændret undervisningspraksis på mit GF2 Ernæringsassistent.

Det har været ét stort eksperiment, idet jeg har flyttet næsten alt undervisning til køkkenet, hvilket har vist sig at øge elevernes motivation og engagement. Jeg har også implementeret flere mindre projektforløb, hvor omdrejningspunktet er, at det skal være meningsfuldt og praksisorienteret.

Så alt i alt trives jeg rigtig godt med at eksperimentere og ser også frem til at udvikle  eksperimenterende undervisning på dette forløb.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar